Rendezvous Projektion
9 sep 20161 okt 2016

Rendezvous åbner den tredje store udstilling i rækken af halvårlige pop-up kunstudstillinger. Konceptet tro er der endnu engang udvalgt up-coming kunstnere med stort kunstnerisk potentiale og kvalitetsfulde værker. Som noget nyt er alle kunstnere udvalgt med baggrund i et helt særligt og udfordrende medie: film- og videokunsten. 29-årige Søren Krag (DK) besidder en forkærlighed for gamle teknologiske apparater og arbejder med abstrakte mønstre, fremfor den traditionelle narrative film. Det abstrakte univers er ligeledes omdrejningspunktet for 27-årige Joanna Hägg (SE), som laver sanselige videoeksperimenter med naturen som inspirationskilde. 26-årige Nilas Dumstrei (DK) udfordrer fortællingen i filmen og lader ofte handlingen på skærmen bevæge sig væk fra den flade projektion, og ud i i rummet. 28-årige Olga Benedicte lader sine videoinstallationer indgå i rumlige installationer, og er også den ene halvdel i et samarbejde med 24-årige Anne Zychalak Stolten (DK). Sammen kreerer de kunstneriske eksperimenter der projekterer beskuerens krop direkte ind i videoen.

Pressefoto
Pressefoto

Om den nye udstilling udtaler formand Stine Skjødt Mygind:

”For første gang lader vi i Rendezvous det samme medie repræsentere alle vores kunstnere. Dette til trods er både indholdet og udtrykket vidt forskellige i denne helstøbte udstilling. Jonnas projektion svæver frit ude i rummet, Nilas’ film bevæger sig ud af skærmen og hos Olga og Anne skal du bevæge sig aktivt rundt for at vække værket til live. Vi er stolte og glade over værkernes samspil og difference samt kunstnernes skarpe blikke for dette kunstneriske medie.”

Kilde: Rendezvous

Rendezvous Artspace Aarhus

Nordre Ringgade 90
8200 Aarhus N

Kontakt

28 15 90 44

Del

'Rendezvous Projektion'

Facebook