PÅ KANTEN: Erland Knudssøn Madsen & Astrid Marie Christiansen
2 okt 201613 nov 2016

Lørdag den 1. oktober er der fernisering på udstillingen PÅ KANTEN i Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen. Udstillingen byder på et kunstnerisk møde mellem en af dansk kunsts ”Grand Old Men”, Erland Knudssøn Madsen, og den unge kunstkomet Astrid Marie Christiansen. Erland Knudssøn Madsen er 74 år og har fået de fleste af de store udmærkelser, man kan få som kunstner i Danmark – bl.a. Eckersbergs Medaljen. 35-årige Astrid Marie Christiansen, der er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2012, har siden sin EXIT-udstilling markeret sig som en markant stemme i danske kunst. Senest med en stor udsmykning af Retten i Svendborg. Nu mødes de i Kunstbygningen.

Astrid Marie Christiansen
Astrid Marie Christiansen

Erland Knudssøn Madsen er billedhugger, men bevæger sig ofte mellem det plane og det rumlige. Det samme kan næsten siges om Astrid Marie Christiansen. Hun er dog maler, men bevæger sig ofte ud i rummet med sine objektlignende malerier. På udstillingen viser Erland Knudssøn Madsen relieffer og skulpturer. Reliefferne er udført i formspændt finer, hvis overflader er slebet, pudset, malet og hugget i. Han viser også to ret store skulpturer udført i samme materiale. Astrid Marie Christiansen viser objektlignende maleri på lærred malet med maling, pigment, kaffe og andre materialer. Et af malerierne går fra væggen og ud i rummet, hvor det kommer til at indtage en del af gulvarealet.

Udstillingen PÅ KANTEN har rummet som omdrejningspunkt og befinder sig på kanten mellem det plane og det rumlige. Det er to interessante kunstnerstemmer, der mødes i Kunstbygningen fra den 1. oktober.

Kilde: Kunstbygningen i Vrå

Kunstbygningen i Vrå

Højskolevej 3A
9760 Vrå

Tirs-fre 12-16
Tors 12-20
Lør-søn & helligdage 13-16

Entré til udstillinger:

Pr. person: kr. 60
Grupper over 10 pers.: kr. 45
Studerende med studiekort: kr. 35
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 98980410

PÅ KANTEN: Erland Knudssøn Madsen & Astrid Marie Christiansen
2 okt 201613 nov 2016

Del

'PÅ KANTEN: Erland Knudssøn Madsen & Astrid Marie Christiansen'

Facebook