Guide til Cph Art Week: Guidede ture

Guide til Cph Art Week: Guidede ture

B_Tour: The Monday Walks. Foto: Jana Nowak

Under Cph Art Week åbner et væld af nye udstillinger rundt omkring i byen. Det kan være vanskeligt at navigere i de mange tilbud, og derfor kan du vælge at hoppe i en båd eller gribe jernhesten og lade dig guide igennem et udvalg af nye udstillinger samt få mulighed for at fordybe dig, mens du kommer rundt på mange af byens locations.

Kunstcruises
1 sep kl 16-18.30
Mød kunsten via byens vandveje! Vi har sammensat tre spændende kunstture på Københavns vand, som alle slutter af i vores Art Bar hos Copenhagen Contemporary på Papirøen. Ombord på bådene serverer vi en god madpakke fra Copenhagen Street Food, alt imens du kan læne dig tilbage og lytte til vores dygtige guides fortælle om kunsten. Kig efter vores Cph Art Week bycykler, som altid er at finde ved mødestedet.

Du kan vælge imellem tre kunstcruises og enten besøge byens nyeste kunstkrog, opleve ny spændende kinesisk kunst fra den internationalt anerkendte kunstner Liu Xiaodong på Faurschou Foundation eller komme til foto og fernisering bag Den Sorte Diamants smukke facade.

Kunstcruise 2015. Foto: Jenny Selldén
Kunstcruise 2015. Foto: Jenny Selldén

Sneak peek på cykel
30 aug kl 15.30-17.30
Vil du hellere blive på sikker grund, kan du stadig komme på guidede ture. Tag din trofaste cykel under armen, en ven i den anden og oplev kunst på din cykel gennem København. Turen starter på Fabrikken for Kunst og Design, hvor kunstmessen Alt_Cph i disse dage folder sig ud. Samlet cykles der videre til Niels Borch Jensens Værksted fir Kobbertryk og får et sjældent indblik i, hvordan original grafik bliver til. Derefter til Statens Værksteder for Kunsts fotografiske og grafiske værksted ved kunstnerne Nicolai Howalt og Henriette Heise.
Køb billet her

Se kunsten gennem andres øjne
B_Tour: Through Someone Else’s Eyes
2 sep kl 16-17
B_Tour er et kuratorkollektiv fra Berlin, der under CPH Art Week vil kreerer deltagerbaserede ture med udgangspunkt i vores offentlige rum. Deltagere inviteres til personlige møder og vil på gåture gennem Københavns gader få mulighed for at engagere sig og se byen gennem en andens øjne.
Oplev blandt andet messen ALT_CPH på turen In the Eye of the Beholder i selskab med en ikke-kunstfaglig, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, om samtidskunst kan være et sted for inklusion og integration.

Preview: Oplev danske kunstnerbøger i Den Sorte Diamant
31 aug kl 17-18.30
Med hvide handsker og nænsomme bevægelser får du nu mulighed for at gå på opdagelse og bladre i Den Sorte Diamants samling af danske kunstnerbøger, der rummer værker af store kunstnere som Per Kirkeby, Tal R og Asger Jorn. Udstillingens kurator, Thomas Hvid Kromann, og to af bibliotekets konservatorer præsenterer kunstnerbogen som medie og introducerer til det nære møde med værkerne. Der serveres et glas vin ved arrangementet – i passende afstand til værkerne, naturligvis.
Køb billet her

Per Kirkeby: blå, tid
Per Kirkeby: blå, tid

Del artiklen

'Guide til Cph Art Week: Guidede ture'

Facebook