Guide til Cph Art Week: Performances

Guide til Cph Art Week: Performances

Den amerikanske/dominikanske kunstner Isabel Lewis er én af de mange kunstnere, der leverer performances under Cph Art Week '16.

Betragt kunsten udfolde sig live for øjnene af dig eller deltag selv i kunstværket, når Cph Art Week præsenterer performances af danske og internationale kunstnere. Oplev lyd, dans og brødmænd bruge medier og egne kroppe til en af de mest ekspressive, mærkværdige og midlertidige kunstformer: Performancen.

An Occasion hosted by Isabel Lewis / feat Fanclub
26 aug kl 16-22, SMK
Den amerikanske/dominikanske kunstner Isabel Lewis er vært for en seks timers lang eksotisk performance i foyeren på Statens Museum for Kunst under åbningen af Cph Art Week 2016 og SMK Fridays. An Occasion hosted by Isabel Lewis er et koreograferet flydende format, der sammenblander mennesker, planter, musik, tale, dans og dufte i en afslappet og sanselig dramaturgi. Guidet af Lewis, samt dansere fra dansekollektivet Fanclub, inddrages de besøgende i et afslappende og kontemplativt miljø, der glidende skifter tempo og stemning.
Læs kunsten.nu’s artikel om Isabel Lewis her

Tatsumi Orimoto: Bread Man, 1996. Copyright: ART-MAMA Foundation
Tatsumi Orimoto: Bread Man, 1996. Copyright: ART-MAMA Foundation

Bread Man på CHART
26 aug kl 16
I forbindelse med CHART Art Fair vil den legendariske performancekunster Tatsumi Orimoto opføre Bread Man. Med brød viklet rundt om hovedet, hilser Orimoto på mennesker og inviterer dem til at engagere sig i hans absurde, humoristiske handlinger.

50 GRANDMAMAs
27 aug kl 14, KØS
Betragt når den japanske kunstner Tatsumi Orimoto inviterer 50 bedstemødre til at spise et måltid på KØS’ forplads.

Sarah Duffy og Sion Parkinson: A Faraway Rendez-vous
27 aug kl 17-21, SixtyEight Art Institute
Stemmer genlyder i et rum. Spredt over fjerne lokaliteter – født af fantasien om et fremtidigt møde, som endnu ikke er opstået – navigerer de i sporene af deres egen produktion.
Deres materialitet er stille antydet, nærmest hvisket, og deres eksistens er trukket gennem fjerne ydre punkter, forventninger og hæmninger. Gennem en udstilling og en række performative handlinger udforsker projektet forholdet mellem intimitet, dislokation, kærlighed, besiddelse, fantasi og fysisk møde.

Work nº844: Karrusel
31 aug kl 19.30-20, Thorvaldsens Museum
Thorvaldsens Museums smukke gård sætter scenen for et nyt performanceværk af Nøne Futbol Club, skabt specifikt til Cph Art Week i samarbejde med Thorvaldsens Museum.
Værket Karrusel involverer live-performere og tager udgangspunkt i Bertel Thorvaldsens liv og rejser. Med lige dele poetiske, fiktive og humoristiske undertoner omformulerer Nøne Futbol Club gårdens arkitektoniske motiv af en antik væddeløbsbane til en moderne, cyklisk rejse mellem fødsel og død.

Louise Haugaard Jørgensen: Tonight’s menu
31 aug kl 19-22
Performance og udstilling i anledning af udgivelsen af ARK 111 [2016:2] – et nummer med titlen THE COCKERELs TOOTH, en samling af hænder, tænder og andre ekstremiteter af billedkunstner Louise Haugaard Jørgensen.
På denne aften bliver samlingens indhold foldet ud og flettet sammen til en fire-retters menu, bestående af podninger på tværs af forskelligartede kroppe. Hertil serveres ost og solmodne tomater. Dørene åbner kl. 19, og performancen begynder kl. 19.30.
Udstillingen THE COCKERELs TOOTH har også åbent lørdag 3 sept kl 13.30-15.30.

T.R.A.S.H.: Mein Liebling. Foto: Paul Van Weert
T.R.A.S.H.: Mein Liebling. Foto: Paul Van Weert

Mein Liebling by T.R.A.S.H.
1 sep kl 16-18, Den Frie Udstillingsbygning
I den asfalterede verden omkring Den Frie Udstillingsbygning konkurrerer mennesker om at komme først i et usynligt kapløb. Disse omgivelser udgør rammen for et nyt ‘site specific’ værk med titlen Mein Liebling, hvor det hollandske danse-/performancekompagni T.R.A.S.H. forstyrrer omgivelserne.

Som en bonus kan du den 2. september opleve Artist Talk og paneldiskussion i forlængelse af performancen, kl 17-18 med Kristine Samson (Professor i Visuel Kultur og Performance Design, Roskilde Universitet), og Niels Roe (journalist/skribent), om hvordan det offentlige rum og urban planlægning påvirker og har indflydelse på os.

Camilla Berner: Ung mand planter et træ (efter Noack)
3 sep kl 12-13, Astrid Noacks Atelier
Ung mand planter et træ (efter Noack) af Camilla Berner er en parafrase over en skulptur af Astrid Noack. Performancen udføres af to unge mænd fra lokalområdet og starter i atelieret for at fortsætte i et optog til BaNanna Park, en nyligt renoveret byggetomt tæt på Astrid Noacks Atelier. Performancen markerer en udvidelse af kunstens, institutionens og det offentlige rums åbenhed.

ART BAR
29 aug → 4 sep kl 19-21
Som noget helt nyt byder CPH Art Week publikum velkommen til et særligt koncept i form af ART BAR. På det nyåbnede Copenhagen Contemporary vil performances og musikalske indslag kombineres med drinks og socialt samvær. Så hold øje med det mangearmede program af mangfoldige kunstindtryk, når du afslutter dine travle dage under Cph Art Week.

Mandag 29 aug kl 19-21
Jenny Gräf Sheppard
Papirøens gæster inviteres til at deltage i en performance, der involverer duft, lyd og tågeslør.

Tirsdag 30 aug kl 19-21
Christian Elovara Dinesen & Frederik Valentin: Etablissement
Rød murstensskulptur i pap – første akt. Musikkontrol fra bil i rød murstensskulptur – anden og sidste akt.

Onsdag 31 aug kl 19-21
Lilibeth Cuenca Rasmussen: Body Compositions
Publikum inviteres til i fællesskab at skabe et stykke musik ved at bruge kunstnerens krop som instrument.

Torsdag 1 sept kl 19-21
Chuyia Chia: A thread of red between us
En rød tråd skaber nye forbindelser mellem Papirøen og publikum. Tråden formes til en blomst der gives væk – en venskabelig gestus, en udveksling og et symbol på mødet.

Fredag 2 sept kl 19-21
Andreas Hald Oxenvad & Nana-Francisca Schottländer: Boar Exposure Program
Elementer i spil; vand, fwip fwip fwip, orner i løbetid, tilfældige samtaler, rumlige markeringer, sizzle-fizz-buzz-.

Lørdag 3 sept kl 19-21
Kirsten Astrup: It was an awkward time
Stedsspecifik VIP-lydperformance for publikummer med korrekt stempel. Varighed ca. 20 min. Opføres tre gange.

Søndag 4 sept kl 19-21
Nøne Futbol Club & Johan Segerberg: Work n ̊016: Line dance
Den franske kunstduo Nøne inviterer publikum til at deltage og lade sig føre af deres kunst, når de i samarbejde med dansere udfører deres koreografiske værk Line dance.

Nøne Futbol Club & Johan Segerberg: Work n ̊016: Line dance, opført på ARoS. Foto: Nøne Futbol Club
Nøne Futbol Club & Johan Segerberg: Work n ̊016: Line dance, opført på ARoS. Foto: Nøne Futbol Club

Del artiklen

'Guide til Cph Art Week: Performances'

Facebook