Nyt galleri i Kødbyen åbner med Wes Lang

Nyt galleri i Kødbyen åbner med Wes Lang

Wes Lang: To The Kingdom, 2016. Pressefoto

Folkene bag V1 Gallery i Kødbyen i København åbner søstergalleriet Eighteen. Der afholdes åbningsreception og fernisering for galleriets første udstilling med Wes Lang fredag den 19. august kl. 17-21.

V1 Gallery slog dørene op i 2002 med et syn på kunst som vigtigt medie for kommunikationen af sociale og politiske problematikker. Nu åbner de Eighteen – et selvstændigt udstillingsrum med sin egen profil. Om Eighteen skal være et samfundsengageret galleri med internationalt fokus som V1, må tiden vise.

Det nye galleri ligger i Slagtehusgade, og stedet har gennemgået en omfattende ombygning for at skabe de bedste rammer for kunsten. Det er arkitekt Leif Jørgensen, der i samarbejde med Mikkel Grønnebæk og Jesper Elg fra V1 Gallery har stået for rumudviklingen af galleriet.

Nu står Eighteen klar og åbner med soloudstillingen The Believer af den amerikanske kunstner Wes Lang. Udstillingen præsenterer fire nye large-scale malerier, hvortil kunstneren har ladet sig inspirere af jazzpionerer som John Coltrane og Miles Davis.

Del artiklen

'Nyt galleri i Kødbyen åbner med Wes Lang'

Facebook