Louisiana Literature 2016
18 aug 201621 aug 2016

Det er en af Italiens helt store forfattere, man kan møde, når Claudio Magris (f. 1939) optræder i Humlebæk til august. Han skriver fra hjertet af Europa, nærmere betegnet Trieste, og bag sig har Magris et stort og vægtigt forfatterskab, hvor romanen Donau (1986) i dag har klassikerstatus. I dagene op til festivalen udkommer Magris’ seneste roman, Tiltalefrafald (2015), på dansk – en refleksion over krigen og dens ar på Europa, skrevet i et forførende fletværk af virkelige og fiktive historier.

Fra Louisiana Literature 2015: Louisiana Museum of Modern Art Koncertsal. Foto: Klaus Holsting
Fra Louisiana Literature 2015: Louisiana Museum of Modern Art Koncertsal.
Foto: Klaus Holsting

Essays skriver også engelske Julian Barnes (f. 1946), men det var med romanen Flauberts papegøje (1984), han slog igennem, og i dag regnes han for en af engelsk litteraturs stærkeste forfattere. Da Barnes i 2011 modtog Man Booker-prisen for romanen Når noget slutter, tog det blot juryen 31 minutter at vælge ham med begrundelsen, at romanen ”taler til menneskeheden i det 21. århundrede”. Barnes’ seneste roman, Tidens støj (2016), er ikke kun et indfølt portræt af komponisten Sjostakovitj, men også en udforskning af kunstens betydning og dens plads i samfundet. Barnes’ roman, der allerede er udråbt til et mesterværk af de engelske anmeldere, udkommer på dansk til august.

Derudover bliver festivalen besøgt af bl.a. Erica Jongs (f. 1942), Chigozie Obioma (f. 1986), Karl Ove Knausgård (f. 1968), Olga Tokarczuk (f. 1962), Abdellah Taïas (f. 1973), Ali Smith (f. 1962), Nell Zink (f. 1964), John Giorno (f. 1936), Linn Ullmanns (f. 1966), Jonas Hassen Khemiri (f. 1978), Carl-Henning Wijkmark (f. 1934), Beate Grimsrud (f. 1963) og Norske Tomas Espedal (f. 1961).

Flere forfattere bliver tilføjet programmet – herunder ikke mindst nogle af årets betydeligste, danske forfattere, lige som performance, musik og lydture igen i år er en vigtig del af Louisiana Literature. Navnene på de danske forfattere, der medvirker på festivalen, offentliggøres sammen med det endelige program med tidspunkter m.m. i begyndelsen af august på www.louisiana.dk og på Louisiana Literature på Facebook.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum of Modern Art

Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej

Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18

Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.

Kontakt

+45 4919 0719

Louisiana Literature 2016
18 aug 201621 aug 2016

Del

'Louisiana Literature 2016'

Facebook