Vibe Bredahl

Den geografiske og personlige rejse kombineret med et eventyrligt menneskemylder er et tilbagevendende tema i Vibe Bredahls kunstpraksis. Læs flere

Info

Baggrund

Vibe Bredahl er født i 1974.

Bredahl er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi 1994-2000.

Bor og arbejder i Beijing i Kina.

Primære medier

Tegning, skulptur, installation, tekstil

Website

I tegninger, collager, fotos, artist’s books, skulpturer og installationer bevæger Vibe Bredahl sig ubesværet mellem virkelige og imaginære verdener og skaber et farverigt persongalleri.

Siden 1999 har Bredahl desuden drevet forlaget Hurricane, der udgiver kunstbøger og poesi.

Rejsen er et gennemgående tema i Vibe Bredahls arbejde – både som geografisk reference og metafor. Et væsentligt element er naturens cyklus, en form for ‘rejse’, som kan iagttages fysisk – på egen krop og i omgivelserne. Trods det eksistentielle udgangspunkt er værkerne præget af naivistisk lethed og humor.

Hendes collager rummer ligeledes tekst, oftest i form af udklip fra ‘stedsspecifikke’ publikationer såsom kinesiske aviser, turistbrochurer fra danske lokalområder osv. Ord spiller således en fremtrædende rolle på samme måde som fortællingen.

Del profilen

'Vibe Bredahl'

Facebook