Kristian Sverdrup

Kristian Sverdrup ser kunstens rolle som en spejling af samtiden. I sin kunstneriske praksis tager han ofte udgangspunkt i sig selv og sin egen krop og lader sig både inspirere af politiske emner fra kunsthistorien og i samtiden. Læs flere

Info

Kristian Sverdrup. Foto: Jens Brink

Baggrund

Kristian Sverdrup (f. 1972) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Han bor og arbejder i København.
Han modtog i 2017 Viggo Jarls hæderslegat.

Primære medier

Skulptur

Website

Kristian Sverdrups værker fremstår umiddelbart formelle og stærkt æstetiske, hvoraf flere ligner lækkert design. Men reelt er han en politisk kunstner, der både lader sig både inspirere af kunsthistorien, som udstillingen Decade Debris, 2013, der var inspireret af Michelangelos over 500 år gamle slaveskulpturer, og samtidens aktuelle samfundspolitiske emner.

Kristian Sverdrup ser kunstens rolle som en spejling af samtiden. I sin kunstneriske praksis tager han ofte udgangspunkt i sig selv og sin egen krop og har blandt andet skabt værker på baggrund af afstøbninger og brud, der peger på tingsliggørelsen af kroppen og menneskets nye rolle som kroppens arkitekt.

I kraft af sin diagnose cerebral parese, spastisk lammelse, har Kristian Sverdrup siden 2014 meldt sig til flere forskellige forskningsprojekter for at kunne indsamle videnskabelige data til brug i sine egne kunstneriske studier. Kristian Sverdrup har med afsæt i de mange målinger og tests skabt en række værker, der gør ham selv til et digitalieret kunstobjekt, og som udfordrer selvportrættets klassiske form.

Del profilen

'Kristian Sverdrup'

Facebook