Copenhagen Photo Festival 2016
2 jun 201612 jun 2016

Om små 4 uger er Copenhagen Photo Festival klar til at give københavnerne en massiv dosis fotografi. Nu er programmet klar og byder blandt andet på et væld af udstillinger på overraskende lokationer og et spækket eventprogram med ferniseringer, seminar, guidede ture, workshops, artist talks, paneldebatter mm.

Tonje Bøe Birkeland: Character #IV Anna Aurora Astrup,
Tonje Bøe Birkeland: Character #IV Anna Aurora Astrup. Pressefoto.

Nordens største fotobegivenhed Copenhagen Photo Festival er nu klar til at løfte sløret for årets program, der bugner af tilbud til alle, der har lyst til at gå på opdagelse i det bedste, nyeste og mest tankevækkende inden for kunst- og dokumentarfotografi. I år har festivalen taget et kvantespring, når det kommer til formidling af indholdet. For som noget nyt har man valgt at skabe et udvidet format for programfolderen, således at man kvit og frit kan få en lille mini-bog i lommestørrelse, der indeholder såvel det fulde udstillingsprogram som alle de mange events, der finder sted over festivalens 10 dage. Herudover vil det desuden være muligt at fordybe sig yderligere i udstillingerne med Copenhagen Photofestivals visuelle og farverige katalog, som kan købes til 100 kr.

Og for at understrege vigtigheden af fordybelse og formidling har festivalen udviklet endnu et nyt og ambitiøst tiltag. Nemlig formidlingsplatformen “Look & Listen”, som giver de besøgende en ekstra dimension at opleve en række af de udstillede fotos udefra. Ved at scanne værkerne igennem en app kan man komme med bag om billederne og høre eller se kunstnerne fortælle om deres værker.

Læs om det hele i festivalprogrammet lige her og bliv klogere på årets Photo City-udstillinger samt alle de andre fotorelaterede oplevelser, der er at finde over hele byen.

Kilde: Copenhagen Photo Festival

Copenhagen Photo Festival 2016
2 jun 201612 jun 2016

Del

'Copenhagen Photo Festival 2016'

Facebook