Art in Exile
5 jun 201624 jun 2016

Anbefalet under Det skal du se! i uge 22

Med udstillingen Art in Exile ønsker Museet for Samtidskunst at skabe en platform for herboende kunstnere med flygtningestatus til ikke alene at vise deres kunst, men at skabe netværk, kulturmøder og dialog. Frivillige tilknyttet museet har gennem de seneste måneder samarbejdet med en række kunstnere om at sammensætte en eklektisk udstilling. Fælles for de seks medvirkende kunstnere er, at de alle har været udøvende kunstnere i deres hjemlande, og at de nu lever i Danmark. Film, billedkunst, musik og installation danner rammen om udstillingen.

Mazen Alfeel er en af i alt seks syriske kunstnere, som viser sine værker på Museet for Samtidskunst. Pressefoto
Mazen Alfeel er en af i alt seks syriske kunstnere, som viser sine værker på Museet for Samtidskunst. Pressefoto

Projektet er en del af Museet for Samtidskunsts årstema ”PÅ VEJ”, der markerer en ny rolle for museet som relevant samfundsaktør. Art in Exile er således en del af en række udstillinger, der resten af året fokuserer på migrationsproblematikker. Idéen med Art in Exile er at give kunstnerne en stemme og en mulighed for at bruge deres faglighed til at fortælle deres historier til en dansk offentlighed

Filminstruktør Ramin Mohammadi (AF) bidrager til Art in Exile med sin internationalt anerkendte film The Icy Sun. The Icy Sun er en af de første afghanske film, der åbent forholder sig til tabubelagte emner som voldtægt og overgreb mod kvinder. Filmen har været vist på forskellige internationale festivaler, og har fået stor bevågenhed i den internationale presse til dels på grund af dens fokus på kvinders rettigheder i Afghanistan og til dels da Ramin Mohammadi i 2013 måtte flygte fra Afghanistan, da filmens hovedperson blev vist delvist nøgen.

Den øvrige udstilling kombinerer arbejdet fra den syriske kunstmaler Hasko Hasko, den syriske kunstmaler Mazen Al Fell, den malysiske kunstner Amir Zainorin, guitarist Feras Louis (Syr), og Amr Hatem (SY), der er mest kendt for sine arabiske kalligrafier. Med hver deres kunstneriske baggrunde og historier skaber de et dynamisk og spændende udstillingsrum.

Fernisering:
Lørdag d. 4. juni kl. 14.00-18:00
Performance af Amir Zainorin
Tale af museumsdirektør Birgitte Kirkhoff Eriksen
Happening af Amr Hatem
Mad fra INSP

Kilde: Museet for Samtidskunst

Museet for Samtidskunst

Roskilde

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
, men der er mulighed for lån af elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Udstillinger på skiftende lokationer eller online

Kontakt

+45 4631 6570

Art in Exile
5 jun 201624 jun 2016

Del

'Art in Exile'

Facebook