Konkurrence: Vind billetter til Laurie Anderson-film

Konkurrence: Vind billetter til Laurie Anderson-film

Laurie Anderson er filmaktuel og kommer desuden til Helsingør til CLICKFestival den 14. maj 2016. Foto: CLICKFestival

Laurie Anderson, som har arbejdet med kunstkritik, skulptur- og videokunst siden 1970’erne, er aktuel med filmen Heart of a Dog, som får premiere torsdag den 12. maj. Vi sætter i samarbejde med Grand Teatret filmplakater og fribilletter på højkant. Læs med her og deltag i konkurrencen.

Du kender hende måske bedst som multimedial performancekunstner. Projicerede billeder, indspillede oplæsninger og elektronisk musik var Laurie Andersons signatur, da hun i sluthalvfjerdserne og startfirserne blev berømt for sine værker.

Den 14. maj kommer hun til Danmark i forbindelse med CLICKFestival, men samtidig er hun aktuel med spillefilmen Heart of a Dog, som får premiere i Danmark den 12. maj. Grand Teatret viser filmen, og i den forbindelse udlodder vi 3 x 2 fribilletter samt en filmplakat.

Du kan ud over to billetter også vinde filmens plakat. Pressefoto
Du kan ud over to billetter også vinde filmens plakat. Pressefoto

Det eneste, du skal gøre, for at deltage er at sende en mail til info@kunsten.nu med dit navn og din adresse. Så trækker vi lod om tre vindere fredag den 6. maj. MÆRK mailen: Laurie Anderson.

Om filmen
Heart of a Dog foregiver at handle om Laurie Andersons terrier, men undervejs folder der sig et større filmessay ud, hvor instruktøren humoristisk og indsigtsfuldt reflekterer over liv, død og kærlighed, konsekvenserne af 11. september, NSA, Wittgenstein og Den Tibetanske Dødebog. Og meget mere. Til slut synger Lou Reed Turning Time Around, så ikke ét øje er tørt.

Se traileren her

Del artiklen

'Konkurrence: Vind billetter til Laurie Anderson-film'

Facebook