Margaret Bowland: Power
13 maj 201611 jun 2016

Magt, ulighed og undertrykkelse er blot et udsnit af de temaer, der står øverst på dagsordenen, når Gallery Poulsen åbner døren til Margaret Bowlands første soloudstilling i Danmark og serverer en lille bid af New Yorks pulserende kunstscene. Det er portrætter af iscenesatte menneskeskæbner, der møder os i udstillingen Power.

Margaret Bowland: Gilt. Pressefoto
Margaret Bowland: Gilt. Pressefoto

Bowland arbejder med et imponerende overblik, når hun på lærred skaber menneskefortællinger på tværs af tid og kulturer. Hovedpersonerne til sine værker finder hun i sit eget liv eller på sin færden rundt i New York City. De indtager lærredet som en skuespiller på et filmset, mens Bowland med kyndig hånd iscenesætter konfliktfyldte scenarier og konstruerer portrætter af uskyldige, unge individer, der forsøger at navigere i en verden, de ikke selv har skabt.

Deres dramatiske makeup og beklædning bevidner om en tidsrejse, hvor Bowland bevæger sig gennem vidtstrakte tidsperioder, der spænder helt fra det tidlige Deccan-plateau i Indien over europæiske renæssancemalerier frem til nutidens modemagasiner. Dette kombineret med et kunstnerisk håndværk fra en nærmest svunden tid, mestrer Bowland ubesværet at gennemsyre det klassiske maleri med politisk og hierarkisk symbolik.

Udstillingen Power indbyder til refleksion over det enkelte værks personlige fortælling. Værker som ”One Child”, ”Gilt” og ”Dust Up” skildrer tvetydige konflikter og glemte fortællinger. Bowland er absolut ikke tilbageholdende med at påpege sociale uligheder eller underliggende magtstrukturer, når hun mesterligt fremmaner skæbnesvangre billeder på en baggrund af magtfulde symboler. Den smukke, kinesiske pige i ”One Child” befinder sig omgivet af pengesedler, maskeret som smukke blomster og sommerfugle. Men som et tveægget sværd beretter dollarsedlerne og de kinesiske Yuan om et forladt barn, der under Maos etbarnspolitik sendes bort til et nyt liv i en amerikansk overflod af velstand.

Kilde: Gallery Poulsen

Gallery Poulsen

Staldgade 32
1699 København V

Ons-Fre 10 – 17.30
Lørdag: 11 – 15

Gratis entré

Kontakt

+45 33339396

Margaret Bowland: Power
13 maj 201611 jun 2016

Del

'Margaret Bowland: Power'

Facebook