John Knuth: Sheath/Shroud
26 maj 20162 jul 2016

John Knuth er kendt for at arbejde med en bred vifte af ukonventionelle materialer, inklusiv fluer, slanger, nødblus, sukker og sandsække. Hans arbejde fusionerer ofte ideer om overlevelse med minimalismens sprog.

Fra udstillingen <i>Sheath/Shroud</i> af John Knuth. Pressefoto.
Fra udstillingen Sheath/Shroud af John Knuth. Pressefoto.

Vægværkerne i Sheath/Shroud udnytter teknologien bag de originale superisolerende materialer udviklet til NASA’s rumprogram. Tilpasset dimensionerne for kunstnerens krop, kan de læses som spejle eller selvportrætter. Værkernes overflader er perforerede i et tilfældigt mønster af smeltede huller, hvilket giver indtryk af, at de har udholdt en eller anden ukendt eksplosiv kraft.

Konstrueret af sandsække der er lavet af højreflekterende termiske tæpper, ligner Knuths gulvskulpturer halvbyggede vægge eller diger. Med elegant simplicitet, har disse skulpturer referencer til både håb og katastrofe – rudimentære sheltere, eller måske skyttegrave mod forestående ødelæggelse. I deres halvfærdige tilstand, er de fanget mellem opbygning af fremtiden, og kollaps under fortidens byrde. De er fanget i et stadie af tvetydig entropi.

Derudover vil Knuth vise en helt ny serie af sine fluemalerier, endnu et fremragende eksempel på hans udforskning af de fysiske kvaliteter og poetiske betydningslag af materialer. I disse malerier, fordrer Knuth en nøje blanding af sukker og akrylmaling til tusinder af stuefluer, som de kan fordøje og gylpe op på et lærred over et stykke tid. De resulterende malerier er en registrering af denne proces, hvor tætte lag af kromatiske felter fejer henover en overflade bestående af millioner af små pletter af fluegylp på lærredet.

Knuth har en Master of Fine Arts ved University of Southern California, og en Bachelor of Fine Arts fra University of Minnesota. Han har for nylig haft soloudstillinger på Brand New Gallery (Milan, Italy), The Armory Center for the Arts (Los Angeles, CA), 5 Car Garage (Santa Monica, CA), Andrew Rafacz Gallery (Chicago, IL), og David B. Smith Gallery (Denver, CO). Hans værker har medvirket i talrige gruppeudstillinger, og omtales i bl.a. Frieze, Flash Art, Los Angeles Times, The New York Times T Magazine, og Hyperallergic. Knuth lever og arbejder i Los Angeles, Californien.

Kilde: Marie Kirkegaard Gallery

 

Marie Kirkegaard Gallery

Holbergsgade 17C
1057 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 12-17.30
Lør 12-15

Lukket i juli. Åbner 18 august

Gratis entré

Kontakt

+45 2012 3053

John Knuth: Sheath/Shroud
26 maj 20162 jul 2016

Del

'John Knuth: Sheath/Shroud'

Facebook