Agnete Bertram: Feast of Diana
22 maj 201621 aug 2016

Anbefalet under Det skal du se! i uge 20
Agnete Bertram arbejder med maleri i et udvidet felt, hvor hun kombinerer de klassiske elementer i maleriet, rammen, lærredet og ophængningen med scenografiske iscenesættelser, så de fremstår som en sammensmeltning af kulisser og malerier. Hendes arbejde med det udvidede maleri udspringer af en interesse for at udforske maleriets grænser og muligheder og kommer til udtryk i eksperimentelle op- stillinger, der udfordrer normen for, hvad maleriet er og kan.

Pressefoto
Pressefoto

Udstillingen Feast of Diana er et eksperiment omkring det at bruge maleriet som en arkæologisk udgravning. I foråret 2015 besøgte Agnete Bertram Dianas helligdom, en arkæologisk udgravning ved Nemi søen nær Rom i Italien. Diana er en romersk historisk gudinde for fertilitet, jagt og månen. Diana kunne efter sigende kurere sygdom og helbrede tilskadekomne kropsdele. Bertrams besøg ved Dianas helligdom var en del af en ekskursion tilrettelagt af fire arkæologer, der på samme tid som Agnete Bertrams ophold, havde et forskningsophold på Det Danske Institut i Rom.

Præsentationen af helligdommen og Diana vakte stor fascination hos Agnete Bertram, der tidligere har arbejdet med Dianas græske søster, Artemis. Udstillingen på Viborg Kunsthal bliver Bertram’s første store undersøgelse af at udgrave maleriets arkæologiske potentiale i selskab med Diana.

Igennem historien er Diana hvert år blevet fejret ved et ritual, hvor hendes tilbedere samlet har vandret til Nemi søen og ofret små skulpturer af kropsdele, som symboler på fysiske skader, som Diana skulle helbrede, eller små gengivelser af en livmoder som symbol på et ønske om helbredelse for barnløshed. Diana var en månegudinde og ofringerne til hende fandt sted i måneskæret. Agnete Bertram fører derfor beskueren fra dag til nat i udstillingens fire rum. Ritualet ved Nemi søen blev afholdt d. 13.8. og i forbindelse med den fejring, vil Agnete Bertram skabe en performance i udstillingsrummet.

Feast of Diana er kunstnerens første større solopræsentation i Danmark og her vil Agnete Bertram åbne døren for sit refleksive univers i en blanding af mytisk grounding, sitrende stoflighed og i mødekommende inklusion af beskueren.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Agnete Bertram: Feast of Diana
22 maj 201621 aug 2016

Del

'Agnete Bertram: Feast of Diana'

Facebook