Morten Schelde: Evolution Blues
27 maj 201625 jun 2016

Udstillingen viser helt nye tegninger, der alle er produceret inden for det seneste år, og som tager udgangspunkt i kunstnerens interesse for naturvidenskaben. Motiverne er inspireret af videnskabshistoriske bøger om opdagelser og opdagelsesrejsende, stjerneatlas, spiritisme og fundne fotografier – materiale, han indsamler og katalyserer til former og motiver, der binder udstillingen sammen.

Pressefoto
Pressefoto

Udstillingens titel Evolution Blues knytter evolutionsprocessen og den kunstneriske proces sammen i en søgen efter en slags kunstnerisk natur.  Sammenhængen afspejles i en melankolsk længsel efter noget andet, det, der giver mening til vores tilværelse, noget tilsyneladende uopnåeligt, der baseres på en forestilling om, at vi kan finde tilbage til den uberørte natur, i en slags kerne eller dna.

I udstillingen undersøger Schelde kunstens væsen igennem tegningens sprog for at finde frem til en tilsvarende kerne eller ‘ursprog’. Udstillingens tegninger afspejler denne arkæologiske udforskning både i motiv, metoder, farve og form, så de forskellige dele kan identificeres og opleves særskilt i et opløst univers.

Denne eksperimenteren med tegningens som sprog varierer fra det konkrete til det surreelle tilføjet elementer af automattegning. Naturvidenskabelige landvindinger mikses og forenes med kunsthistoriens pionerer i en hybrid konstellation: Darwin meets Dali og Matisse i Rumrejsen 2001.

I denne nye serie af tegninger ser Schelde både ind i fortiden og fremtiden ved at rejse spørgsmålene: Hvad er natur? Hvilke forestillinger ligger bag vores naturopfattelse, og hvilken type natur og diversitet ønsker vi os fremover? Spørgsmål som er fundamentale i den aktuelle samfundsdebat som for vores forståelse af os selv som mennesker i verden.

Kilde: Charlotte Fogh Gallery

Charlotte Fogh Gallery

Åboulevarden 43C
8000 Århus C

Tirs-fre 11-17.30
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 29297105

Morten Schelde: Evolution Blues
27 maj 201625 jun 2016

Del

'Morten Schelde: Evolution Blues'

Facebook