I nutiden er vi vant til at møde virkeligheden medieret gennem elektroniske filtre, ligesom vi har 3-D-printere og robotter til at fremstille og udføre snart sagt hvad som helst. Det håndgjorte er i takt hermed blevet en sjældenhed med en lidt gammeldags aura, men samtidig et efterspurgt fænomen.

Det skyldes bl.a., at det er tidskrævende at fremstille ting i hånden, og tid er som bekendt en mangelvare i senmoderniteten, hvor stadig flere går ned med stress eller slikker gulvet pga. udbrændthed.

Der spores i det hele taget en stille postdigital revolution blandt stadig flere mennesker, som vælger iPhonen eller smartphonen fra, og som slukker for det kværnende tv-apparat og computeren for at leve livet IRL, som man også kalder det med en tidstypisk anglicisme.

Det er denne udfordring, som Milena Bonifacini (f. 1963 i Peru) har taget op i sin nye udstilling i Museumsbygningen. Denne nyklassicistiske bygning har et hjemligt og lidt gammeldags præg, som er en ideel ramme om hendes håndgjorte univers. Værkerne er tænkt direkte ind i denne hjemlige arkitektur med knirkende parketgulve og smukt ovenlys.

Et legende, konkret formsprog
Milena Bonifacini har i efterhånden mange år – hvilket bl.a. fremgik magtfuldt af hendes markante udstilling Stjerne – sok – blis i Overgaden i 2003 – arbejdet med maleri i et udvidet felt. I et uortodoks, legende og konkret formsprog med forkærlighed for ornamenter og mønstre i stærke farver gør hun op med det autonome maleri, som traditionelt hænger på væggen og fungerer som en flugtvej til en anden verden.

På hendes nye udstilling indgår en lang række papirarbejder, som spiller sammen med de tredimensionale objekter, der klart har hovedrollen på udstillingen, og som efterhånden, som man arbejder sig igennem rummene, manifesterer sig som objekter, der udgør, hvad man traditionelt forbinder med et feminint univers i form af en kvindelig arbejdssfære.

Hæder til kunstneren
Objekterne er fremstillet i papmache, keramik, bronze og tekstiler. Der indgår bløde, organske former, snoninger og botanisk lignende gevækster i hendes papirarbejder på væggene, og nogle af disse danner et ekko i de tredimensionelle objekter i rummene. Nogle af objekterne hænger ned fra loftet i bylter, andre i snore langs væggene og illuderer brød, kød og andre fødevarer, sådan som de ofte falbydes på Sydens markeder.

Det er en tour de force af en totalinstallation, som tilsammen udgør et tredimensionalt stilleben. Udstillingen synes skabt på et sprudlende overskud. Det er heldigt, at den nu er blevet forlænget til den 23. april, så flere kan nå at se den. I øvrigt modtog Milena Bonifacini den 4. marts Anne Marie Telmanyis pris på 100.000 kr., ligesom udstillingen er blevet præmieret af Statens Kunstfond.