Fra Abildgaard til Kirkeby

9 nov 201331 dec 2016

Historien starter i slutningen af 1700-tallet med N.A. Abildgaard (1743-1809), der var elev på det nystartede kunstakademi, som han også senere blev professor ved. Dengang var det de historiske, bibelske og litterære motiver, der blev fremstillet til udsmykning af slotte og offentlige bygninger. I udlandet florerede salonkunsten, her repræsenteret af fine kvindeportrætter af Besnard (1849-1934) og landskabsmalerier af Noël (1815-1881).
I begyndelsen af 1800-tallet fik borgerskabet mulighed for at erhverve kunst, og de ville jo også gerne portrætteres, have skildringer af det smukke danske landskab og malerier fra Italien, Grækenland og Konstantinobel, som de danske guldaldermalere besøgte på deres rejser. Det gav arbejde til blandt andre C.W. Eckersberg (1783-1853), Martinus Rørbye (1803-1848), J.Th. Lundbye (1818-1848), Constantin Hansen (1804-1880) og P.C. Skovgaard (1817-1875).

KLASSIK OG GULDALDER
I midten af 1800-tallet præges tiden af krigene om Slesvig og diskussionen om den nye Grundlov. Her kom det nationale i centrum, blandt andet i Jørgen Sonnes skildring af Rytterkampen ved Aarhus i 1849, hans folkelivsskildringerne fra landet af En Brudefærd og En Ligfærd, og de stemningsfulde romantiske landskabsmalerier, som i Aarhus bl.a. repræsenteres af Janus la Cour (1837-1909).

Hen imod århundredets slutning gav den begyndende industrialisme grobund for realismens skildringer af livet i byen. Byens sociale armod ses hos Frants Henningsen (1850-1908) i ét af de meget populære kunstværker i ARoS’ samling, maleriet med Forladt. Tilsvarende er drømmen om et bedre liv temaet i udvandrebilledet af Edvard Petersen (1841-1911). Vilhelm Hammershøi (1864-1916) fanger den melankolske stemning hos menneskene i de stille stuer i byen.
Kunstnerne søgte nu ud af byen om sommeren, fulgt af en spirende turisme. I Skagen opstår en kunstnerkoloni omkring P.S. Krøyer (1851-1909), Michael Ancher (1849-1927) og Anna Ancher (1859-1935). Kunstnernes eget liv bliver et nyt tema, og friluftsmaleriet vinder frem, hvilket også ses hos fynbomalerne, Th. Philipsen (1840-1920) og Johannes Larsen (1867-1961).

DET MODERNE GENNEMBRUD
Modernismen brød igennem i 1920’erne. Kunstnere som J F Willumsen (1863-1958), Harald Giersing (1881-1927), Edvard Weie (1879-1943), Olaf Rude (1886-1957) og Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) revolutionerede kunstens billedsprog. De besøgte Paris, og så hvorledes Cézanne, Picasso og Matisse arbejdede med farver, former og rum som selvstændige billedelementer.
Næste skridt var surrealismen i 1930’erne, bl.a. inspireret af Sigmunds Freuds tanker om det underbevidste og drømmene. Wilhelm Freddie (1909-1995), Richard Mortensen (1910-1993), Ejler Bille (1910-2004) og Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957) udforskede i deres værker den menneskelige psykes irrationalitet og skjulte fortrængninger.
Richard Mortensen (1910-1993) og Robert Jacobsen (1912-1993) udviklede den konkrete kunst, hvor arbejdet med rytme og balancer skulle skabe grundlag for et nyt og bedre samfund. Man levede i krigens skygge, og angsten for atomkrig og verdens undergang udtrykkes af Svend Wiig Hansen (1922-1997) i voldsomme ekspressive værker.

FANTASI OG FØLELSE
Det fabulerende element er Cobra-gruppen eksponent for. Ejler Bille (1910-2004), Egill Jacobsen (1910-1998), Carl Henning Pedersen (1913-2007) og Asger Jorn (1914-1973) tager fantasien og den følelsesmæssige energi op. Mens popkunsten lader sig inspirere af tegneserier og reklamer fra hverdagslivet.
Præsentationen slutter med Per Kirkeby (f. 1938) og hans store værk Nach der Abnahme fra 1988. Heri samles den litterære fortælling, den romantiske naturskildring, drømmen om en bedre verden, den ekspressive følelsesudladning og det konstruktivt opbyggende i en ny helhed. Netop de elementer, som vi har mødt på vandringen igennem de 200 års kunstneriske udvikling, som dette galleri præsenterer.