Amalie Smith: Touching the Interface
8 feb 201615 feb 2016

Amalie Smith med udstillingen Touching the Interface på udstillingsmøblet 'LitteraturStedet', Åby Bibliotek, 2016. Foto: David Stjernholm
Amalie Smith med udstillingen Touching the Interface på udstillingsmøblet ‘LitteraturStedet’, Åby Bibliotek, 2016. Foto: David Stjernholm

Udstillingen Touching the Interface tager udgangspunkt i Amalie Smiths film Eyes Touching, Fingers Seeing, som blev vist første gang på Kunstakademiets afgangsudstilling på Charlottenborg i 2015 – en 15 minutter lang essayistisk billed- og tekstcollage om forholdet mellem syn og berøring i billedkunsten sat i relation til nyere tids touch-teknologier. I udstillingen Touching the Interface vises filmen på LitteraturStedets to mindre skærme, mens introsekvensen looper på den største skærm. Udstillingen består desuden af en serie fotografier, som opklæbet på skumpap læner sig mod møblets displayhylder, en skitse til et hulemaleri anno 2016, samt en serie nyproducerede berøringsfølsomme Oasis-skulpturer, der blandt andet indeholder plasticmad købt i Japan.

Udstillingen skulle have været åben til og med 2. marts, men i bibliotekets ubemandede åbningstid blev størstedelen af den japanske plasticmad stjålet fra udstillingen, og biblioteket har derfor set sig nødsaget til at pakke udstillingen sammen før tid.

LitteraturStedet er et udstillingsmøbel på Åby Bibliotek tegnet af arkitekt Gitte Schelde. LitteraturStedet har huset skiftende udstillinger siden april 2011.

Om Amalie Smith:
Amalie Smith (f. 1985) er uddannet fra Forfatterskolen i 2009 og dimitterede i 2015 som Billedkunstner MFA fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun har siden 2010 udgivet 6 bøger og produceret en række videoværker og -installationer, som har været vist i ind- og udland. Smith har markeret sig som en stærk stemme i nyere dansk litteratur, hvor det litterære og visuelle går hånd i hånd. I efteråret 2015 modtog hun Kronprinsparrets Stjernedryspris for sit virke som forfatter og billedkunstner.

Kilde: Amalie Smith

Amalie Smith: Touching the Interface
8 feb 201615 feb 2016

Del

'Amalie Smith: Touching the Interface'

Facebook