100 – En 100 års jubilæumsudstilling
20 feb 201620 mar 2016

På Gammelgaard er vi med til at fejre 100 års jubilæet for KKS i stor stil, når publikum over en hel måned kan opleve ikke mindre end 55 kvindelige kunstnere inden for maleri, skulptur, installation og grafik hylde KKS’ grundlæggere og nutidens kvindelige samtidskunstnere. Det er udstillingens ambition at binde en jubilæumsbuket bestående af alle farver og genrer inden for moderne kunst, og udstillerne ønsker som sådan ikke, at der skelnes mellem kvindelig og mandlig kunst, blot at det er KUNST, og at det har kvalitet.

PR foto - Gammelgaard
PR foto – Gammelgaard

Udstillingen på Gammelgaard er én ud af hele 22 udstillingsprojekter spredt over hele året, hvor der rundt omkring i landet vil blive arrangeret jubilæumsarrangementer med fokus på kønsperspektivet og ligestilling.

Med denne markering af jubilæet ønsker KKS at skabe fornyet opmærksomhed på de store ressourcer og det store engagement, der rummes inden for foreningen, og der er skabt en landsdækkende jubilæumsplakat, der meget sigende har overskriften RESPEKT. Ligeledes bliver der i anledning af jubilæet udgivet en jubilæumsbog, 100 ÅRS ØJEBLIKKE. Bogen kan i hele udstillingsperioden erhverves til en særlig jubilæumspris på Gammelgaard.

KKS er ikke blot en væsentlig faglig organisation for kvindelige kunstnere. Den er væsentlig for det danske samfunds historiske traditioner for at tilstræbe ligestilling og retfærdighed, herunder mellem kønnene. Vores fremtidige kunstproduktion, kunstforståelse og ikke mindst kunsthistorie vil forhåbentligt afspejle foreningens eksistensberettigelse og engagerede arbejde. Ingen kan være tjent med, at kønnet afgør vores fælles visuelle kultur.

Så kom og sig tillykke til nogle ’seje’ og udholdende jubilarer, der bærer stafetten videre.

Kilde: Gammelgaard

Gammelgaard

Gl. Klausdalsbrovej 436
2730 Herlev

Tirs-søn 12-17

Gratis entré

Kontakt

+45 44525812

100 – En 100 års jubilæumsudstilling
20 feb 201620 mar 2016

Del

'100 - En 100 års jubilæumsudstilling'

Facebook