Venskabsportrætter fra Rom
14 feb 201622 maj 2016

Kunstnerne grupperede sig og hjalp hinanden på forskellig vis. Faglige relationer blev til venskaber, og både læsekredse og den såkaldte ”fattigkasse” blev forløbere for det, der i dag hedder Skandinavisk Forening i Rom.

P.S. Krøyer: Portræt af Eilif Petersen, 1881. Skandinavisk Forening i Rom
P.S. Krøyer: Portræt af Eilif Petersen, 1881.
Skandinavisk Forening i Rom

I 1837 færdiggjorde Constantin Hansen sit berømte maleri Et selskab af danske kunstnere i Rom. Billedet er et af flere vidnesbyrd om, at kunstnerne ofte udgjorde hinandens motiver. Skandinavisk Forening i Rom huser i dag en stor samling venskabsportrætter på papir. De skiftende beboere tegnede ganske enkelt hinanden og overlod portrætterne til Foreningen. Nogle blev hængt op, andre blev nænsomt lagt i kassetter, hvor de har ligget lige siden.

For offentligheden er portrætterne i dag ukendte. Derfor har Nivaagaards Malerisamling ønsket at præsentere samlingen og lade udstillingen ledsage af et katalog, som fortæller om de enkelte kunstnere og deres relationer til hinanden og ikke mindst viser, hvordan en række af kunstnerne rent faktisk så ud.

En stor tak til Skandinavisk Forening i Rom, der har indvilliget i at vise deres fine samling af venskabsportrætter for et større publikum. De hører nok hjemme i Rom, men det giver mening at vise dem frem på et museum, hvor flere af kunstnernes malerier hænger til daglig.

Kilde: Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling

Gammel Strandvej 2
2990 Nivå

Tirs-fre 11-20
Lør-søn og helligdage 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 49141017

Venskabsportrætter fra Rom
14 feb 201622 maj 2016

Del

'Venskabsportrætter fra Rom'

Facebook