Med Pathfinder ser Stjernholm på de analogier og sammensmeltninger, der er mellem naturen og kulturen som det, at man i internet arkitekturen har taget afsæt i myrers ’Pathfinding’ – deres evne til at finde den hurtigste vej igennem en given masse.
Labyrintens vægge er bemalet med strålingshæmmende maling og gennemtrukket med internetwires koblet på nabo-institutionen Gentofte Centralbiblioteks massive informationssystem. Her griber det ind i den informationssøgning, den browsing, der konstant finder sted. Browsingen er et hovedgreb Stjernholms praksis. Med den bevæger man sig ind i en verden, hvor den menneskelige hjerne og den computerskabte smelter sammen i en eksistenstilstand, der fortsat skabes igennem færdslen i hyperlinks, data og søgeresultater.
Pathfinder er sidste fase af Domain sæsonen, der trænger ind i en post-human virkelighed, hvor det naturlige er blevet udvidet med det teknologiske: ”Hvad hvis alt det vi tror er kultur i virkeligheden alt sammen er natur?” som David Stjernholm formulerer det.
Kilde: Tranen
