Venskaber
14 feb 201622 maj 2016

Venskaber findes i mange former. Mellem søskende, mellem jævnaldrende, mellem mennesker og dyr, på tværs af generationer og mellem mennesker i ligestillede livssituationer på godt og ondt.

Bror Bernild: Kan vi være dette bekendt?, 1946 ©Brandts, Museum for Kunst og Visuel Kultur
Bror Bernild: Kan vi være dette bekendt?, 1946 ©Brandts, Museum for Kunst og Visuel Kultur

Et menneskes liv spænder mellem ubodelig ensomhed og socialt fællesskab. Gode relationer er et bolværk mod forladthed og håbløshed uanset nationalitet, køn eller klasse. At ville indgå i et meningsfuldt forhold til andre mennesker er noget fællesmenneskeligt. Venskaber er fundamentale og livsvigtige for vores velbefindende.

De fleste af os tager billeder hele tiden. Ved højtider, på udstillinger og til hverdag. Af os selv og hinanden, af familie og venner. Det er en måde at fastholde livets flygtighed på.  Vi genser billederne og mindes forgangne tider, steder og relationer. Med fotografiet bevidner vi vores liv – og foreviger vores livsvidner. Vil man skabe en udstilling om menneskers liv og forhold, er det oplagt at bruge fotografiet som medie.

Udstillingen viser fotografier fra 1940erne til i dag. Den tidligste serie er Bror Bernilds, de seneste billeder er fra sidste år. Fælles for værkerne er, at de portrætterer menneskers indbyrdes forhold eller mangel på samme.

Her er både bekræftende og varme billeder af gode relationer, men i lige så høj grad billeder af fremmedgørelse, glemsel og ensomhed. Modsætningerne sætter hinanden i relief.

Vi lever i en tid, der er præget af angst og fjendebilleder, og vores private liv domineres af de sociale medier. Antallet af venskaber og ”likes” er ofte noget, vi jagter mere end kvaliteten af de enkelte relationer. Forhåbentlig kan man med udstillingen genfinde betydningen af det ægte og gode venskab.

Kilde: Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling

Gammel Strandvej 2
2990 Nivå

Tirs-fre 11-20
Lør-søn og helligdage 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 49141017

Del

'Venskaber'

Facebook