I går. I dag. I morgen. Museet for Samtidskunst 25 år
30 jan 20168 maj 2016

Søndag den 8. maj er der finissage på jubilæumsudstillingen i form af en samtale mellem Tommy Kenter og Olof Olsson. Arrangementet starter kl. 14. (entré: 75 kr.)

Udstillingen er kurateret af fem danske samtidskunstnere, Hannah Heilmann, Kenneth A. Balfelt, Claus Haxholm, Rolf Nowotny og Olof Olsson, der hver især er dykket ned i vores samling og arkiver og har trukket de aspekter af museet frem, som de finder relevant i dag. Gennem kunstnernes blikke bliver samlingen både en hyldest til fortiden, en genoplivning af et særligt øjeblik, et spørgsmål om selve dét at udstille og et forsøg på at aktualisere museets fremtidige rolle. Jubilæet er også en anledning til at diskutere museets rolle i dag, og hvordan vi tænker dets form og relevans i samfundet fremover.

Pressefoto
Pressefoto

Udstillingen er den første i årets program og markerer en ny retning i museets historie: en ny profil med årlige temaer, et nyt ”look” og en ændret rolle som relevant samfundsaktør. Dette års tema er ”PÅ VEJ” – dels fordi jubilæumsudstillingen handler om et museum ”på vej” til noget nyt, og dels fordi resten af årets udstillinger fokuserer på migrationsproblematikker.

Museet er blevet sat i stand for at markere jubilæet og indramme den nye profil. Den nye grafiske identitet afspejler med sit åbne ”M” vores vision om at være et åbent museum – et museum, der tager del i samfundet og arbejder med sociale, kulturelle og miljømæssige udfordringer for at påvirke vores nutid og fremtid.

Kilde: Museet for Samtidskunst

Museet for Samtidskunst

Roskilde

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
, men der er mulighed for lån af elevator
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Udstillinger på skiftende lokationer eller online

Kontakt

+45 4631 6570

I går. I dag. I morgen. Museet for Samtidskunst 25 år
30 jan 20168 maj 2016

Del

'I går. I dag. I morgen. Museet for Samtidskunst 25 år'

Facebook