Per Bak Jensen

Per Bak Jensens billeder ser ved første øjekast tomme ud. Men ved nærmere eftersyn dukker der spor af mennesker og menneskelige fortællinger op.Læs flere

Info

Baggrund

Per Bak Jensen er født i 1949.

Han er uddannet fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i København fra 1980-86.

Bor og arbejder i Halseby ved Korsør.

Primære medier

Fotografi

Per Bak Jensen beskæftiger sig med visuelle og symbolske virkninger af objekter i landskabet, hvad enten de er naturlige eller resultatet af menneskelig indgriben.

Man kunne betragte Per Bak Jensen som landskabsfotograf, men måske er det mere korrekt at kalde ham naturfotograf, da han ofte fotograferer nærbilleder i detaljer, altid med hensyntagen til formen, og altid med detaljer, der indbyder os til at se nøje på billedet.

Per Bak Jensen manipulerer aldrig sine billeder og dermed er det essentielt at fange en form for tidsløshed, der med hans egne ord indkapsler ”stedernes væsen” samt kredser omkring menneskets blik på og spor i verden samt spørgsmålene: “Hvem er vi?, hvor er vi? og hvorfor er vi?”.

Hans arbejde antyder sædvanligvis tilstedeværelsen af mennesker snarere end en faktisk afbildning af mennesker på de steder, han undersøger.

Del profilen

'Per Bak Jensen'

Facebook