Jesper Palm: Trespassing
22 jan 201620 feb 2016

Det genkendelige er indgangen til malerierne, men ikke i en realistisk forstand. Malerierne har sit udspring i en slags metaforiske gåder uden givne løsninger. De er fastholdt i iscenesatte tableauer. I billederne eksponeres eksistentielle spørgsmål, at få udsyn og indblik er centralt. Det er en form for erkendelsesrejse med krydsende spor i tid og rum.

Jesper Palm:Trespassing, Oil on canvas 200 x 150 cm. Pressefoto
Jesper Palm:Trespassing,
Oil on canvas
200 x 150 cm. Pressefoto

Personerne befinder sig i opbrudssituationer. Vi ved ikke, hvor de skal hen, eller hvor de kommer fra, blot at de er undervejs i ukendt land.

Jesper Palm egne fotografiske optagelser sammensat med billedmateriale fra bøger, blade og film, udgør oplæggene til malerierne, hvor han med afsæt i en udførlig skitse- og drejebog varierer og sammensætter billedmaterialet i en elektronisk bearbejdning, til et nyt imaginært billedeunivers.

Det, der giver billederne deres egen sfære er, at de ikke i konventionel forstand kan opfattes som logisk opbygget i tid og rum. Samtidig er de ikke et totalt kaos, men derimod billeder, som ved nærmere eftersyn fortæller om et eget univers, der udfolder sig i drømmeagtige spor.

Der kan derfor samtidigt forekomme både nat og dag, ligesom flere årstider kan optræde i samme billede. Lyset kan falde ulogisk fra flere retninger, og en mellemgrund kan perspektivisk være ude af proportion med baggrunden.

“I billederne er skrøbeligheden eller skyggesiderne af tilværelsens foranderlighed anelsesfuldt eksponeret. I det ubestandige ligger såvel uudforskede muligheder, som iboende potentielle farer. Det er i dette grænseland, min billedverden tager sit afsæt”. – Jesper Palm

Galleri Benoni

Galleri Benoni
Store Kongensgade 40
1264 Købenkavn K

Ons-fre 13-17
Lør 13-15 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 26225000

Jesper Palm: Trespassing
22 jan 201620 feb 2016

Del

'Jesper Palm: Trespassing'

Facebook