Marco Evaristti: What’s In A Life
22 aug 201514 jan 2016

Omfattende er i det hele taget Evaristtis produktion. Fra de notoriske guldfisk i blender på Kunstmuseet Trapholt i 2000, overmalede Cobra-malerier til dette års lyserøde geyser på Island med meget mere. Der er ikke det medie den multi-talentfulde kunstner ikke udtrykker sig i, i et kunstnervirke, der ligeså gerne inddrager design og arkitektur i sin produktion. Oprindeligt uddannet arkitekt under Henning Larsen, har Evaristti formået at gøre kunst til sin karriere uden at tabe sit oprindelige fag af syne. Flere udsmykningsopgaver – hos fx Novo Nordisk i Bagsværd, Ambercon i Støvring og Orifarm i Odense, ville således ikke have fået deres monumentale udformning uden Evaristtis evne til at tænke rumligt og i skala.

Udstillingen What´s in a life? afspejler hvordan Evaristti i sit værk kredser om netop de spørgsmål – hvad består livet af – hvad er det værd – hvad er liv?

I bogen ”The Top Five Regrets of the Dying” beretter den australske sygeplejerske Bronnie Ware om sine patienters sidste tid på et hospice. Hvad er det folk glædes over at have gjort, hvad ærger de sig, i de sidste timer, over ikke at have gjort? Ikke én talte om at skulle have arbejdet mere. Alle ønskede de at have brugt mere tid med venner, familie, oplevelser, glæde. På samme vis er det her en udstilling, der beskæftiger sig med livets indhold – ofte repræsenteret igennem en række værker der minder os om døden og om hvordan vi behandler det liv vi har fået forærende. Evaristtis værker stiller disse spørgsmål, skaber undren og pirrer sanserne. Det sidste formår Evaristti til fulde. Både de sanser, hvor vi drages og de hvor vi må vende blikket væk.

Evaristtis spørgsmål er ofte om væsentlige problematikker i livet og han er ikke bange for at stille dem. Om det drejer sig om vores forhold til andre, til vores egen krop eller andet han finder mangler at blive debatteret, benytter han gerne sin kunst til at skabe omtanke.

I galleriets kælder har Evaristti udfoldet sig og han inviterer os til at gå på opdagelse i nydelsens glæder, spændingen mellem kønnene, og seksualitetens elektriske udladninger.

What´s in a life? er gennemgående et spørgsmål, der optager Evaristti. Hans inspirationskilder findes bl.a. hos eksistentialistiske forfattere som Camus og Kafka, og hans værker rummer ofte mytologiske referencer. Således er et værk som Helena, blenderen med guldfisk, opkaldt efter Den skønne Helena fra Den trojanske Krig, en skønhed fanget i et dræberhelvede. Samtidig var den fulde installation på Trapholt med blenderen en mere omfattende størrelse, der samledes i Goethes digt, The Fisherman, som også indgik i udstillingen. I digtet kommer en skøn havfrue op af vandet for indtrængende at bede fiskeren, der sidder på kajen, om ikke at fange hendes børn. ”Hvis bare du vidste, hvor vidunderligt der var hernede ville du ikke fange og dræbe mine børn, men følge med mig herned” lokker hun [let omskrevet]. Og fiskeren – ham så man aldrig mere. Så mens manden er kendt for sine dræbende handlinger og legetøj – er han ikke stærkere, end at han frivilligt følger skønheden i døden.

Galleri Rozart

Anbrilo House
Navervej 6
7430 Ikast

Ons-fre 13-17 og efter aftale

Gratis entré

Marco Evaristti: What’s In A Life
22 aug 201514 jan 2016

Del

'Marco Evaristti: What’s In A Life'

Facebook