Hvorfor er en maler som Ellen Hofman-Bang gået i den kunsthistoriske glemmebog på trods af sin anerkendelse i samtiden og på trods af, hun var blandt de første kvinder, der blev optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi? Hvilken position indtog hun med sin malerkunst i en tid, hvor et større fokus på kvinders ligestilling og nye modernistiske stilretninger vandt frem? Det er nogle af de spørgsmål, udstillingen rejser.
Mellem tradition og fornyelse
Ellen Hofman-Bang voksede op på stamhuset Hofmansgave på Nordfyn, og udstillingens undertitel Soli Deo Gloria (Gud Alene Æren) var Hofman-Bang slægtens motto. Som fjortenårig startede Hofman-Bang på Vilhelmine Bangs Tegneskole og blev siden hen optaget på Kunstakademiet, hvor hun var elev af blandt andre professor Viggo Johansen (1851-1935). Hun tilhørte et traditionelt akademisk miljø, men der er også moderne kunstneriske udtryk at spore i flere af hendes værker. Gennem næsten 50 år udstillede Hofman-Bang jævnligt på Charlottenborg-udstillingen.
Hofman-Bang hentede størstedelen af sine motiver fra Bibelens fortællinger, historiske begivenheder og de danske folkeviser. I Hofman-Bangs værker er det ikke blot en billedlig og æstetisk gengivelse af fortiden, der står i centrum, men hendes formsprog er ofte også båret af en idé og en sanselig fremstilling af livet, det gode mod det onde og en verden hinsides virkeligheden. Hendes kunstneriske virke kan blandt andet ses som en del af en nationalromantisk strømning i samfundet, der indebar en genoprejsning af national stolthed og dansk kultur, hvor folkeviser og middelalderlige sagnhelte fik en renæssance i billedkunsten og andre kunstarter.
Om udstillingen
På udstillingen vises indlånte værker fra Stiftelsen Hofmansgave samt værker, der er i privateje. I udstillingen er der repræsenteret malerier og tegninger af Hofman-Bang, som illustrerer en bredtfavnende kunstner, der gennem hele sin produktion arbejdede i en figurativ, koloristisk og fortællende stil. Dertil vises forstudier til de mange bogproduktioner og udsmykningsopgaver, Hofman-Bang udførte livet igennem, som eksempelvis altertavlen i Otterup Kirke og udsmykningen af K.F.U.K.s hovedforening i København i 1920 med motiver fra folkevisen om Dronning Dagmar.
Kilde: Museet for Religiøs Kunst
