Hello Abstraction
20 nov 201523 jan 2016

Hello Abstraction viser værker af Maiken Bent, Torben Ribe, Matthew David Smith, Johanne Skovbo Lasgaard, Louis Reth, Julie Stavad, Thomas Lindvig og Lars Christensen.

Johanne Skovbo Lasgaard
Johanne Skovbo Lasgaard

Fælles for kunstnerne er en umiddelbar og anderledes tilgang til, hvordan et materiale kan formes og dekonstrueres, hvilket kommer til udtryk i både malerier, skulpturer og installationer. Flere af værkerne på udstillingen har en humoristisk vinkel på det abstrakte kunstværk i valget af materialesammensætninger og udførelse.

Gennemgående for kunstnerne er samtidigt en teknisk underfundighed og finesse, som er med til at give det abstrakte som begreb nyt liv. Lærreder skæres op i små huller og fyldes med akryl fra bagsiden og skaber en tredimensionel effekt. Jord bliver brugt som farvemiddel og hverdagsgenstande som læder, reb og kæder bindes sammen i en kompleks installation.

Overordnet har værkerne fokus på temaer som stoflighed og taktilitet og det æstetiske i både proces og materiale. Sammenkoblingen af vilkårlige og uæstetiske genstande som f.eks. plastik rejer eller indkøbsvogne og forskellige abstrakte former med adresse til modernismens æstetik, skaber et overraskende og dynamisk spændingsfelt.

Udstillingen Hello Abstraction har således både humoristisk og kritisk twist, som puster nye vinde ind i det abstrakte, åbner for nye fortolkningsmuligheder og viser hvad det abstrakte kunstværk kan i dag.

Charlotte Fogh Gallery

Åboulevarden 43C
8000 Århus C

Tirs-fre 11-17.30
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 29297105

Del

'Hello Abstraction'

Facebook