What moves us? Le Corbusier & Asger jorn
12 sep 201513 dec 2015

I anledningen af 50-årsdagen for Le Corbusiers død, viser Museum Jorn, som de eneste udenfor Paris, en udstilling om Le Corbusiers arkitektur, kunst og tanker. Den schweizisk-franske funktionalistiske arkitekt og kunstner Le Corbusier (1887-1965) er nok mest kendt for sin banebrydende arkitektur og byplanlægning, der har haft stor betydning for vores hverdag. Le Corbusier var en af hovedmændene bag den moderne arkitektur. Hans grundprincipper påvirker stadig arkitekturen verden over. Han dedikerede sin karriere til at skabe bedre levevilkår for indbyggerne i de tæt befolkede byer. Men han var også en aktiv kunstner, der brugte kunsten som sit laboratorium.

Udstillingsview, Asger Jorn & Pierre Wermaëre: The Long Voyage (Den Lange Rejse), 1959-60, © Museum Jorn.© Museum Jorn.
Udstillingsview, Asger Jorn & Pierre Wermaëre: The Long Voyage (Den Lange Rejse), 1959-60, © Museum Jorn.

Le Corbusier ønskede at flytte noget med sit arbejde og ændre verden. Målet var at skabe forandringer i individer, i samfundet og i arkitekturens traditioner. På samme måde ønskede Asger Jorn at igangsætte noget gennem sin kunst og skabe forandringer i verden. Udstillingen What moves us? Le Corbusier & Asger Jorn sætter fokus på, hvordan disse to personligheder forsøgte at anvende arkitektur og kunst som et instrument til at igangsætte noget hos mennesket. Asger Jorn mødte første gang Le Corbusier, da han som ung kunstnerspire var i Paris og bl.a. fik arbejde på Verdensudstillingen, der blev afholdt i 1937. Her arbejdede Jorn for den banebrydende arkitekt Le Corbusier, og allerede fra deres første møde blev Jorn fascineret af arkitekturen som den mest folkelige kunstart. Le Corbusier blev igennem hele Jorns karriere en konstant diskussionspartner, og vi vil med udstillingen igen skabe dialog mellem de to holdningsstærke herrer. En dialog om arkitektur, kunst og mennesket.

Kilde: Museum Jorn

Museum Jorn

Gudenåvej 7-9
8600 Silkeborg

Tirs-søn 10-17
Tors 10-21

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 86825388

What moves us? Le Corbusier & Asger jorn
12 sep 201513 dec 2015

Del

'What moves us? Le Corbusier & Asger jorn'

Facebook