I dialog med en far

I dialog med en far

Installationsview. Peter Frimand: Dialogue with a Father, 2015. Foto: Svanekegaarden

Billedserie

Udstilling

Dialogue with a Father

3 okt 2015 8 nov 2015

Peter Frimand

SvanekeGaarden
Se kort og tider

På Svanekegaarden på Bornholm er Peter Frimand aktuel med udstillingen Dialogue with a Father, hvor begreber som tid og erindring kommer til udtryk i granit-skulpturer og video-installation.

Sanselighed og fænomenologi er de bærende elementer i Peter Frimands konceptuelle skulpturer og installationer, der udarbejdes i vidt forskellige materialer.

I udstillingen, Dialogue with a Father, tager Peter Frimand udgangspunkt i det tyske begreb sehnsucht, der betegner en længsel efter det ukonkrete og ufuldstændige, og som ofte bruges i forbindelse med hjemstavnen både i direkte og overført betydning.

Det kommer til udtryk i værket Forma Legittima, som består af granitblokke placeret på gulvet. De er fundet i et granitbrud uden for Rønne, hvor kunstnerens farfar arbejdede som sprængningsarbejder. En del af hver af de seks blokke er afformet i gips, som en klassisk skulptur i forberedelsen til en afstøbning. Forma Legittima er et processuelt billede af to former for materialiseret tid; stenen, der er millioner af år gammel, og gipsens kulturhistoriske tradition som erindringsmateriale.

Centralt i udstillingen står videoværket Dialouge with a Father, der viser optagelser af et lysstofrør i forskelligt farvet lys, der tænder og skifter farve ved berøring af en hånd. Billederne som fremvises i videoen, er en sammensætning af lysets farve, der fremkalder et komplementært efterbillede på beskuerens nethinde.

Som titlen antyder, er det en dialog mellem far og søn, der i et rytmisk forløb udvikles i et system af kombinationer. Det er en kropslig dialog uden ord – kun lyset, håndens bevægelse og lysets forandring er indsat i et repeteret mønster, der gradvist forandrer sig. Værket mimer en tilsyneladende meningsløs gerning, men de få scenografiske virkemidler skalerer oplevelsen ned til et studie i bevægelse, tid og kombinationer af hånden og lyset.

Peter Frimand: Dialogue with a Father, 2015. Foto: Svanekegaarden

Peter Frimand: Uden titel, 2015. Foto: Svanekegaarden
Peter Frimand: Uden titel, 2015. Foto: Svanekegaarden

Peter Frimand er født i 1969 og uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1990-1997. I 2014 modtog han Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat.

Dialogue with a Father udstilles på SvanekeGaarden frem til d. 8 november 2015

Billedserie

Udstilling

Dialogue with a Father

3 okt 2015 8 nov 2015

Peter Frimand

SvanekeGaarden
Se kort og tider

Del artiklen

'I dialog med en far'

Facebook