Afrofuturisme

Afrofuturisme

AFRIKA – Arkitektur, kultur, identitet. (Foto:Ulrik Jantzen, Louisiana Museum of Modern Art)

Billedserie

Udstilling

AFRIKA – Arkitektur, kultur, identitet

25 jun 2015 25 okt 2015

Louisiana Museum of Modern Art
Se kort og tider

Med udstillingen AFRIKA skaber Louisiana nuancerede billeder af nutidens Afrika. Ikke mindst fordi prismerne, vi ser kontinentet igennem, er kunst og arkitektur af høj kvalitet.

Afrofuturisme er et begreb for kunstværker, som anvender science fiction og technokultur til at skabe alternative billeder af Afrika og folk med afrikanske rødder. På Louisianas udstilling AFRIKA – arkitektur, kultur, identitet, er der kun en håndfuld film og kunstværker, som strengt taget falder ind under den kategori. Begrebet er dog på en måde dækkende for udstillingen som helhed.

For udstillingen handler om Afrikas nutid og fremtid, og den vil gerne tegne et meget mere optimistisk og varieret billede af kontinentet, end vi er vant til at få serveret på vores breddegrader. Ikke bare sult, nød og konflikter, men frem for alt modernisering, eftertænksomhed og innovativ nytænkning.

Og det lykkedes udstillingen at skabe nye, nuancerede billeder. Mest af alt fordi man lader kunstværkerne fortælle, og fordi man præsenterer en meget stor variation af kreative, kritiske og reflekterende arbejder inden for arkitektur, kunst og kultur i det hele taget. Udstillingen gør sig umage for at lade de enkelte stemmer stå for sig selv på trods af den geografiske rammesætning.

Etik handler om publikum
Med titlen AFRIKA kunne man ellers godt blive bekymret for, at der var tale om reduktionisme og eksotisk fremmedgørelse af emnet. Men det er ikke tilfældet.

AFRIKA – Arkitektur, kultur, identitet. (Foto:Ulrik Jantzen, Louisiana Museum of Modern Art)
AFRIKA – Arkitektur, kultur, identitet. (Foto:Ulrik Jantzen, Louisiana Museum of Modern Art)

Som Creative Times-kuratoren Nato Thompson så fint har udtrykt det, handler etik i vore dage ikke blot om udstillingers tema, men nok så meget om, hvilket publikum man drager til sig i kraft af udstillingens sprog og iscenesættelse. Med titlen AFRIKA skaber man bevidst billeder hos et bredt lokalt publikum, for at kunne nuancere og forandre præcis deres billeder med udstillingen.

Kort over Afrika
Allerede fra udstillingens start afslører man klogt dens begrænsninger. Selvfølgelig kan en udstilling om Afrika ikke være fyldestgørende. Ved at vise en række alternative kortlægninger af det afrikanske kontinent demonstreres repræsentationens mange muligheder – og samtidig dets individuelle begrænsninger.

Der er kort over hvilke dele af Afrika, som ikke er ramt af ebola (mere end 90% vurderer jeg), over sprog og eksportvarer, kolonimagter og klimazoner, men også over antallet af wikipedia-artikler, der bliver skrevet og redigeret fra det afrikanske kontinent.

NLÉ. Architects / Kunlé Adeyemi Makoko Floating School, Lagos, Nigeria (Foto: Iwan Baan)
NLÉ. Architects / Kunlé Adeyemi Makoko Floating School, Lagos, Nigeria (Foto: Iwan Baan)
Crossover fra arkitektur
Udstillingen præsenteres som en arkitekturudstilling, hvor kunstværker er inkluderet for at skabe en slags kontekst for arkitekturen.

Fotografier, skulpturer og dokumentarfilm fylder dog mindst lige så meget på udstillingen som arkitektoniske projekter, og kunstværkernes kvalitet er på ekstremt højt niveau. Derfor er det overordnede indtryk ikke, at kunsten støtter fortællingen om arkitekturen, men snarere, at de mange forskellige kunstneriske stemmer har lige stor vægt.

Blandt de deltagende samtidskunstnere er fx det nye stjerneskud, performance-kunstneren Nástio Mosquito med en urovækkende koldkrigsmonolog, Bodys Isek Kingelez med sin fantastiske modelby Projekt for det tredje årtusindes Kinshasa og Wangechi Mutu med en næsten 10 meter lang skulptur af en sovende slange.

Hyæner og bygninger på vand
Særligt i udstillingens start dominerer samtidskunsten med refleksioner over kulturel identitet og samspillet mellem modsætninger. Men der er også en fin vekselvirkning mellem arkitektur- og kunstprojekter i det efterfølgende storby-tema, hvor udstillingen sætter spot på seks afrikanske storbyer.

Fx er Lagos i Nigeria præsenteret gennem både NLÉ Architects flydende trækonstruktion af en skole og Pieter Hugos foto-serie af hyæne-mænd, som er mænd fra slumområder, der forsøger at tæmme hyæner.

Pieter Hugo (Sydafrika): Abdullahi Mohammed with Mainasara, Lagos, Nigeria, 2007. (Courtesy: Priska Pasquer)
Pieter Hugo (Sydafrika): Abdullahi Mohammed with Mainasara, Lagos, Nigeria, 2007. (Courtesy: Priska Pasquer)

Mellem ord og billede
De første rum i udstillingen er meget kompakt organiseret. Man skulle i princippet kunne fordybe sig i alle projekter, og se alle film, men det vil tage en hel del længere tid end de nogle og tyve minutter, som en gennemsnitlig museumsgæst ifølge forskningen spenderer på en typisk udstilling.

Alle projekter er fint beskrevet, og der er meget at gå i dybden med, men selv som kulørt bagtæppe, man slentrer igennem, efterlader udstillingen et nuanceret indtryk af kontinentet. Der er bevidst holdt tilbage med billeder af vilde dyr og sultende børn til fordel for en meget bredere palet af visuelle udtryk. Udstillingen leverer mange kreative fortolkninger af de kulturelt specifikke og stedsbundne realiteter.

Arkitektur til samfundets tjeneste
Efter en tsunami af indtryk, bliver det visuelle tempo og projekt-mængden noget mindre kompakt, og man kan slappe af i Kéré Architectures træ-installation. Den er bygget op som et samlingssted med loft over i dialog med den måde, som træer og vækster altid har leveret skygge fra solen på den afrikanske savanne.

Louisiana Canopy af Kéré Architecture. Credit: Louisiana Museum of Modern Art (Foto: Ulrik Jantzen)
Louisiana Canopy af Kéré Architecture. Credit: Louisiana Museum of Modern Art (Foto: Ulrik Jantzen)

Dette åndehul følges op af en række arkitektur-projekter, som tager fat i sociale problemstillinger. Det første og mest markante er ASAs (Nerea Amorós Elorduy & Tomà Berlanda) projekt Rwandan Archive: Stimulating Social Change, der samler erfaringerne fra skabelsen af mere end tyve uddannelsescentre for børn i førskolealderen. Louisiana fremhæver specifikt Rwanda og dets progressive udvikling for at skabe kontrast til folkemordet i 1994, som landet stadig mest af alt associeres med i vores del af verden.

Fra hvide elefanter til Nordkoreanske alliancer
Udstillingen afsluttes med et fremtidsperspektiv, ”at bygge fremtider”, som jeg synes er det mest fascinerende tema i en udstilling, der i øvrigt er gennemgående interessant. Her viser man bl.a. fotografier af de megalomane modernistiske ”hvide elefanter” af regeringsbygninger, som mange afrikanske stater lod opføre i 50’erne og 60’erne i forbindelse med uafhængigheden fra de tidligere kolonimagter.

Dertil stiller man skarpt på nutidens alliancer mellem afrikanske lande og Kina gennem opbygningen af nye byer og bygninger – en praksis som også Nordkorea har adopteret, viser Che Onejoon i en dokumentarfilm.

Når temaet er ekstra fascinerende skyldes det dog ikke mindst, at man blander disse fortællinger med mere fantasifulde og skæve perspektiver. Udover Kingelez Projekt for det tredje årtusindes Kinshasa, som jeg allerede har nævnt, gælder det fx J J.D. ‘Okhai Ojeikeres fotoserie af avancerede frisyrer under titlen Endagsskulpturer. Dertil David Claerbouts mærkeligt dragende animation af en gruppe oliearbejdere på vej hjem. Kameraet panorerer helt langsomt forbi dem, mens de holder stille på deres motorcykler under et skybrud.

David Claerbout: Oil workers (from the Shell company of Nigeria) returning home from work, caught in torrential rain, 2013. (Johnen Galerie, Berlin)
David Claerbout: Oil workers (from the Shell company of Nigeria) returning home from work, caught in torrential rain, 2013. (Johnen Galerie, Berlin)

Afrofuturisme
Udstillingen afsluttes udenfor, i Louisianas have, hvor SelgasCano & Helloeverything har skabt en udstillingspavillon af metalstænger og letvægtsplader. Her leverer pavillonen rum til at vise tre visuelt flotte afrofuturistiske film, men efter udstillingen vil pavillonens fremtid udfolde sig i Kenya til fx at bygge en skole eller et lokalcenter.

Det er en lille gestus af udveksling og bidrag til Afrikas fremtid, hvor udstillingen som helhed med sin nuancerede og tankevækkende perspektiver bidrager desto mere, for det er også fortællingen om Afrika, der kommer til at skabe Afrikas fremtid.

Medvirkende:

Arkitekter
26’10 South Architects, South Africa
4D and A Architects, South Africa
Active Social Architecture / ASA Studio (Tomà Berlanda & Nerea Amorós Elorduy), Rwanda
A4AC – Architecture for a Change, South Africa
Adjaye Associates, England
Afritects, South Africa
BC Architects & Studies, Belgium
Andreas Brunvoll, Tore Hanssen Grimstad & Assad Ansar, Norway
Emilio Caravatti Architetto (Emilio Caravatti and Matteo Caravatti), Italy
Architecture and Vision, Italy
Fabrizio Carola, Italy
André Christensen & Mieke Droomer, Namibia
Sharon Davis Design, USA
DesignSpaceAfrica, South Africa
DHK Architects, South Africa
Digital Matatus
F8 Architecture, France
FAREstudio, Italy
José Forjaz Arquitectos, Mozambique
Bernard Groosjohan & Ana Anjo, Mozambique
Kéré Architecture (Diébédo Francis Kéré), Burkina Faso & Germany
Koffi & Diabaté Group, Côte d’Ivoire
Kounkuey Design Initiative, Kenya & USA
Christian Kühn & Harald Trapp, Austria
LEVS Architecten, The Netherlands
Nina Maritz Architect, Namibia
MASS Design Group Ltd., USA
MORE Architecture, The Netherlands
Maxwell Mutanda, Zimbabwe
NLÉ, The Netherlands/Nigeria
Joe Osae-Addo, Ghana
Raw Material Company (Koyo Kouoh & Delphine Calmettes), Senegal
Peter Rich Architects, South Africa
Urko Sánchez Architects, Kenya
Helena Sandman, Finland
Laurent Séchaud, Switzerland
Selgascano (José Selgas, Lucia Cano & “helloeverything”), Spain
Hans Skotte, Norway
Carin Smuts, South Africa
studioMAS architecture + design, South Africa
Tabanlioglu Architects, Turkey
Toshiko Mori Architects, PLLC, USA
Wolff Architects (Heinrich Wolff), South Africa

Kunstnere, fotografer og filmskabere
All Theory No Practice (Michael MacGarry), South Africa
Anne Aghion, France/USA
Iwan Baan, The Netherlands
Sammy Baloji, DR Congo
Frances Bodomo, Ghana
Bruce Brown, USA
Lard Buurman, The Netherlands
Onejoon Che, South Korea
Kudzanai Chiurai, Zimbabwe
David Claerbout, Belgium
Sibylle Dahrendorf, Germany
Omar Victor Diop, Senegal
Leon Gast, USA
Ground Truth Initiative, Kenya
Bregtje van der Haak, The Netherlands
Pieter Hugo, South Africa
Invisible Borders, Nigeria
Cyrus Kabiru, Kenya
Wanuri Kahiu, Kenya
Selly Raby Kane, Senegal
Anton Kannemeyer, South Africa
Sindiso Khumalo, Botswana
Bodys Isek Kingelez, DR Congo
Sandra Krampelhuber, Austria
Mokena Makeka, South Africa
Ato Malinda, Kenya
Dillon Marsh, South Africa
Jamie Meltzer, USA
Fabrice Monteiro, Benin
Jean-Claude Moschetti, France
Nástio Mosquito, Angola
Ng’endo Mukii, Kenya
Wangechi Mutu, Kenya
Emeka Ogboh, Nigeria
Wura-Natasha Ogunji, Nigeria
J.D. ‘Okhai Ojeikere, Nigeria
OJUAFRICA, South Africa
Diriye Osman, Somalia
Pume-Bylex, DR Congo
Athi-Patra Ruga, South Africa
Mikhael Subotzky & Patrick Waterhouse, South Africa
Kibwe Tavares, Factory Fifteen, UK
Pascale Marthine Tayou, Cameroun
Rui Tenreiro, Mozambique
Guy Tillim, South Africa
Ada Umeofia, Nigeria
Not Vital, Switzerland
Patrick Willocq, Congo
Claus Wischmann & Martin Baer, Germany
Billie Zangewa, Malawi

Skribenter
Imbolo Mbue, Cameroun
Ngugi wa Thiong’o, Kenya

Billedserie

Udstilling

AFRIKA – Arkitektur, kultur, identitet

25 jun 2015 25 okt 2015

Louisiana Museum of Modern Art
Se kort og tider

Del artiklen

'Afrofuturisme'

Facebook