Hesselholdt & Mejlvang præmieret

Hesselholdt & Mejlvang præmieret

Installationsview Kunsthal Nord. Foto: Niels Fabæko

Hesselholdt & Mejlvangs udstilling Flesh Tint Project i Kunsthal NORD, Kunsten og i Aalborg City er blevet præmieret af Statens Kunstfond med 100.000 kroner.

Kunstnerduoen Hesselholdt og Mejlvang, der består af Sofie Hesselholdt og Vibeke Mejlvang, har med  Flesh Tint Project bredt sig fra Kunsthal Nord til KUNSTEN’s udstillingsrum på banegården via et langt gadeforløb af flag og vimpler, der visuelt binder de to steder sammen.

KUNSTEN.NUs Signe Meisner var begejstret for udstillingen.
Læs anmeldelse her

Begrundelse
Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst begrunder blandt andet præmieringen således:

“Den besøgende oplever et møde mellem den monumentale og omfattende installation i Kunsthal NORD og det mere langstrakte poetiske udtryk ude i byrummet, hvilket er et overbevisende kunstnerisk greb.

Overskridelsen af kunstinstitutionernes rum og inddragelsen af byens rum er et relevant greb for netop denne udstilling, og viser styrken i Hesselholdt og Mejlvangs praksis til at kaste et kritisk blik på objekter, der udtrykker kulturel identitet i vores dagligdag. Intelligent griber de ”hudfarvede” flag og andre værker fat på spørgsmål om nationalisme, kulturel identitet og udfordrer beskueren til selv at tage stilling.”

Del artiklen

'Hesselholdt & Mejlvang præmieret'

Facebook