Nyt residence og udstillingssted i Varde

Nyt residence og udstillingssted i Varde

Kate Skjerning udstiller i det nye udstillingssted i Varde. Foto: Niels Linneberg

Udstillingssted

28 feb 2015

Kate Skjerning

Kunsthal vARTe
Se kort og tider

Et nyt Artist in Residency er etableret i Varde kombineret med et nyt udstillingssted. Lige nu er det Kate Skjerning, der huserer.

Det er målet med det nye initiativ at skabe et fristed for kunstnere ved at stille udstillingslokaler og værksted til rådighed for et kortere eller længere tidsrum. Kunstnerne skal, som deres bidrag til, at driftsudgifterne kan dækkes, enten betale 20 procent af salg i udstillingsperioden, eller donere kunst, som så sælges til at dække driftsudgifterne.

En hjemmeside er undervejs. Foreløbig kan man finde oplysninger om stedet på facebook eller på BKFs hjemmeside.

Første udstillende og arbejdende kunstnere i Kunsthal vARTe var Ann-Kerstina Nielsen og Per Buk. For tiden er det Kate Skjerning, der selv bor i Varde kommune, der udstiller. Hun har lavet en ophængning i kunsthallen, som kredser om splittelsen og længslen mellem land og by – mellem det sociale, fordybelse og ensomhed.

Udstillingen kan opleves indtil 28. februar. 

Det nye initiativ er taget af ejendomsmægler Poul Erik Bech, som et non-profit projekt.

Udstillingssted

28 feb 2015

Kate Skjerning

Kunsthal vARTe
Se kort og tider

Del artiklen

'Nyt residence og udstillingssted i Varde'

Facebook