Ultramarine refleksioner

Marie Kølbæk Iversens udstilling på Fotografisk Center er visuel forførisk i sin enkelhed. Fem diasprojektorer gennemlyser hver sit tværsnit af stenen lapis lazuli, således at der på den 15 meter lange skærm foran skabes en landskabslignende formation, der changerer i lysende ultramarin blå og gråbrune nuancer.

Fra Afghanistan til Jomfru Marias kåbe
Projektionerne er æstetisk fascinerende og kunne for så vidt stå alene som kunstnerisk udtryk inden for en ren formel og abstrakt kunstnerisk tradition. Også med tanke på at netop stenarten lapis lazuli er del af en lang kunstnerisk tradition, idet den tidligere blev malet til ultramarin farvepulver og anvendt i malerkunsten.

Farvestoffet var kostbart, fordi det bl.a. skulle transporteres hele vejen fra Afghanistan, hvor stenen blev hugget ud af bjergene, og den blev typisk kun brugt til enkle, men væsentlige detaljer som Jomfru Marias kåbe.

Spejlterapi og sårede soldater
Det er dog ikke Marie Kølbæk Iversens intention alene at referere til malerkunsten. Udstillingens titel Mirror Terapy (eller på dansk spejlterapi) refererer til en terapeutisk behandlingsform, hvor man anvender spejle for at lindre smerter i kroppen, også fantomsmerter fra amputerede legemsdele. Spejle bruges i disse tilfælde til at skabe en mental illusion af, at kroppen er hel, og det forstærkes i terapisituationen ved terapeutens berøring af de raske legemsdele.

Det kan man se på den korte film, som Marie Kølbæk Iversen har redigeret som supplement til udstillingen. Den er tilgængelig på en Ipad, der udleveres af personalet.

Filmen viser en dansk soldat med amputeret ben blive behandlet med spejlterapi, og filmen er herigennem med til at etablere en direkte kobling imellem stenen lapis lazulis udsprang i Afghanistan og den vestlige invasion af Afghanistan, hvor bl.a. danske soldater deltog og blev såret.

Værk eller formidling?
Det er dog uklart, hvilken status terapi-filmen har. Er den et værk i sig selv, en del af udstillingen eller en formidlingsproduktion? For så vidt er den kunstnerisk bearbejdet med bl.a. en blå belysning, som skaber en klar reference til projektionerne af lapis lazuli-stenen, men samtidig har kunstneren ikke ønsket at installere den som en egentlig del af udstillingen. 

Måske skal dette greb ses som en del af en nutidig trend, hvor værk og formidling smelter sammen? Her er der i hvert fald tale om en glidende overgang fra installationen til formidlingen af installationens mulige betydninger, som også spejles i Fotografisk Center tekster, der både beskriver kunstnerens intentioner og tilføjer deres egne refleksioner, fx til traditionen for krigsfotografier og forholdet mellem billede og virkelighed.

Lapis lazulis helende kræfter
I installationen er projektionerne af tværsnittene af lapis lazuli lagt således, at de to og to spejler hinanden.

Det kan fortolkes sådan, at de metaforisk søger at bidrage til at hele de sår, som det afghanske landskab og dets befolkning har været udsat for. At lapis lazuli af nogle mennesker tilskrives spirituelle egenskaber og i fortiden sikkert også indgik i alkymistens laboratorium, understreger stenens potentielt helende egenskaber.

Duchamps Jomfru Maria
Måske ligger der også en skjult reference til Jomfru Marias skikkelse i projektionerne? De buede landskabsformationer, som projektionerne skaber, giver i hvert fald mindelser om den bløde buede konturlinje af Marias hoved og skuldre under kappen.

En fremtoning som også Marcel Duchamp legede med i sin tid, da han lod sin urinal-ready-made, The Fountain, fotografere med en tydelig buet skygge-effekt, sådan at koblingen mellem titlens ”kilde” og Jomfru Maria blev antydet.

Hvilke spiraler af betydning skal vi følge?
På den ene side er Marie Kølbæk Iversens udstilling således imponerende for sin evne til at lade et enkelt materiale skabe spiraler af betydninger på tværs af historiske og nutidige konflikter, og vise kunstens involvering i disse konflikter.

På den anden side ville jeg gerne se disse perspektiver foldet ud mere eksplicit som en integreret del af udstillingen. Det ligger jo dér i installationen, men kun som en antydning, der lige så let kunne pege i hel andre retninger, fx alene til traditionen for abstrakt maleri.