Ugens kunstner – Morten Schelde

Scheldes motivverden kredser ofte om steder fra hans eget liv, hvor det håndgribelige og realistiske kombineres med det fremmede og surreelle. Også videnskabelige og mytologiske motiver er tilbagevendende i Scheldes værker.

Barndommens land
I hans tidlige værkserie Children of Suburbia, som han indledte i 1999, er det det erindrede, som danner det tematiske udgangspunkt. I monokrome tegninger arbejder han her med barndommens parcelhusmiljø i Birkerød.

Værkernes elementer virker umiddelbart velkendte. I Children of Suburbia 46 er det et udsnit af et køkken, men ved nærmere eftersyn opstår en underliggende uro med eventyrlige referencer og en overnaturlig mystik af kompositionernes forskydninger og pludselige fremmedelementer.

Fotografiske dagbogsnotater
Fotografiet er ofte en central del af Morten Scheldes arbejdsproces, enten som motivisk forlæg for tegningerne eller som afsæt for billederne, hvor det fotografiske er blevet behandlet efterfølgende på en computer.
Det er blandt andet gældende for hans værker skabt på baggrund af hans deltagelse i Galathea 3-ekspeditionen fra 2006-2007. Rejsens mange fotooptagelser, som fungerede som en form for dagbogsnotater, gav inspiration til den (natur)videnskabelige værkserie The Great Fiction of Science.

Det røde univers udvides
Det er de karakteristiske røde tegninger, som kendetegner Morten Scheldes arbejde, men i de senere år har han ydermere tilført sin praksis nye medier og udtryk som fx fusioner af fotografi, tegning på lambdaprints samt maleri. Også farvepaletten er udvidet i årenes løb med især psykedeliske toner.

Red Noise Meditation
På udstillingen Red Noise Meditation tager Morten Schelde beskueren med ud i den store nordiske natur. Her udfordrer han både beskueren og tegningen som medie med en serie monumentale tegnede papirbaner, der er samlet til et 360 grader panoramisk landskabsbillede.

Ved første øjekast synes naturen genkendelig og nærværende, men giver man sig tid til at betragte og sanse skoven omkring sig, kan man ane de underliggende lag, der, som det er karakteristisk for Scheldes værker, sætter fantasien i gang hos beskueren. I flere lag og med sort, flydende tusch som det primære redskab, fremstår tegningen både skrøbelig og malerisk kraftfuld; som noget, beskueren møder med kroppen i lige så høj grad som med øjet.

På gulvet i udstillingen må man skræve henover en større mængde rødmalede pinde, der fungerer som en udvidelse af tegningernes naturrum. En slags konstant påmindelse om, at beskueren må se sig for og være sig selv bevidst i udstillingen. Ligeledes peger pindene gennem deres bemalede tilvirkning og krydsende formationer i rummet også tilbage på Scheldes foretrukne udtryk og medie, den røde blyantsstreg.

Portfolio