Anti-fremmedgørelse

Anti-fremmedgørelse

Alt_Cph 2014: Assemble dykker ned i et frodigt felt, hvor teknologi, videnskab og kunst arbejder sammen mod nye erkendelser. (Foto: Ida Toft og Marie Schreiner Poulsen)

Billedserie

Messe

Alt_Cph 2014: Assemble

5 sep 2014 7 sep 2014

Alt_Cph
Se kort og tider

Alt_Cph 2014, Københavns alternative kunstmesse, går i år under titlen Assemble, der forener kunst, teknologi og videnskab. Messen er et forsøg på at genskabe en menneskelig bevidsthed og relation til videnskaben og teknologien, forklarer folkene bag.

Den niende version af Alt_Cph er snart over os, og i år har messen et tema, der taler markant ind i tiden og forbinder videnskaben, teknologien og kunsten. Aktualiteten i dét greb er ikke til at tage fejl af:

”Virkeligheden er i dag så kompleks, at løsninger kræver tværfaglige perspektiver og metoder. Der er ikke én person, der kan løse problematikkerne, men mange fagligheder og blik, der skal til for at udvikle og realisere projekterne,” forklarer interaktionsdesigner og kurator for Alt_Cph 2014 Anna Vallgårda fra ITU.

Sammen med kunstneren Henrik Menné og Carl Martin Faurby har hun sammansat programmet for både messen og et seminar, der fra et mere videnskabeligt perspektiv dykker ned i et felt, hvor kunstens og videnskabens praksisser befrugter hinanden.

Kollektivets kraft
”Det er et udtryk for at videnskaben og kulturen har flyttet sig, og at kunsten som rum har noget at tilbyde i det her felt,” forklarer Carl Martin Furby og Vallgårda bakker op:

”Idag vil det være samarbejdet mellem forskere, designere og kunstnere i et kollektiv, der kan bidrage med noget radikalt nyt og tidsvarende. Kollektivet er blevet nødvendiggjort af udviklingen, kan man sige.” Derfor vil messen også bære præg af netop kollektiver, der arbejder i det her felt.

Henrik Menné forklarer:
”Alt_Cph har altid haft grupperingerne i fokus, og det her er på mange måder en naturlig konsekvens af kollektivernes måde at arbejde på i dagens vidensproduktion. Med de ting vi omgiver os med i dag, er vi en situation, hvor vi i realiteten ikke forstår kompleksiteten af vores biologiske og teknologiske virkelighed. Der er vi nødt til at hooke op med nogen, der har nogle andre perspektiver på verden, og som kan bidrage med den viden, der kan åbne den her komplekse tilstand.” Og der af undertitlen ’Assemble’.

At bryde grænser
Kunsten har nogle særlige kvaliteter, eller fordele, i sådanne processer, som videnskaben i følge Anna Vallgårda kan drage megen nytte af.

”Nu er min position inden for interaktionsdesign, og der handler det hele tiden om at nedbryde grænser for, hvad vi kan og hvordan vi gør det. Og i den sammenhæng er kunsten friere stillet i forhold til de krav, der følger med, og er derfor en god samarbejdspartner i det her forsøg på at åbne nye døre. Det som kunsten kan, og som videnskaben ikke rigtig kan, er at bryde nogle grænser og sætte nogle ting sammen, som videnskaben normalt ikke ville gøre. Det har man fået øjnene op for, og dermed også gjort op med den konformitet, der har ligget omkring videnskaben, dens kodekser og metoder.”

I skogan ibland (SE) og deres musikalske ingeniør-eksperiment Ajna. (Pressefoto)
I skogan ibland (SE) og deres musikalske ingeniør-eksperiment Ajna. (Pressefoto)

Henrik Menné, der selv arbejder på kanten af videnskaben, bekræfter den udvikling: ”I videnskaben udvikler man for eksempel værktøjer med henblik på at de skal bruges på en særlig måde, men ved at inkludere nogle andre hoveder i den proces, dukker der andre spørgsmål og forslag op. Og selvom der er en etik, der udfordres, så kan kunsten godt gå den vej og dermed udvikle noget uventet. Derfor bliver de her samarbejder også typisk mere diskussionsprægede.”

Kunsten og den menneskelige relation
Men der er ifølge Menné mange kunstnere, der slet ikke tænker resultatorienteret, og det er netop pointen:

”De bibeholder et andet blik end videnskabens, hvor spørgsmålet mere er; hvad betyder det, at vi opfinder det her?”

”Videnskaben låner nærmest kunstens måde at være selvrefleksiv på,” supplerer Faurby og uddyber:

”Jeg kan ret godt lide den her beskrivelse af kunsten som noget, der undersøger betydningen af det videnskaben producerer. Det her spørgsmål om konsekvensen og den menneskelige relation til fx teknologien.”

I den forbindelse er Illutrons projekt til Alt_Cph ret eksemplarisk, hvor publikum opfordres til at medbringe deres gamle elektronik og gadgets, for så at afholde et begravelsesritual for dem.

”Det beskriver ret fint det forhold, der skabes i vores hverdag til de her objekter, der er blevet en væsentlig del af vores liv og fysik. Og det forhold er også følelsesmæssigt i mange tilfælde.”

At generobre kontrollen
På messen vil Illutron dels forsøge at få et sidste livstegn ud af fx en gammel gameboy for dernæst at kremere den. I stedet for bare at smide det ud, bliver det her følelsesmæssige aspekt undersøgt.

”Det er en form for antifremmedgørelse. Det at tilbageerobre en form for kontrol og indsigt, hvor fx DIY scenen har været præget af den her meget hands on metode til at tage magt over teknologierne på. I den tilgang handler det om at lave fx et batteri af alger, fordi man kan og skabe en form for fri bevægelighed i systemet og en fornemmelse for verden igen og undersøge, hvordan vi kan gøre den her udvikling menneskelig igen?,” påpeger Vallgårda.

Science Friction er én af de få danske kollektiver, der sammen med Copenhagen Game Collective og Illutron opererer i det her hybridfelt. (Pressefoto)
Science Friction er én af de få danske kollektiver, der sammen med Copenhagen Game Collective og Illutron opererer i det her hybridfelt. (Pressefoto)

Sådanne undersøgelser og refleksioner over videnskabens betydning er en stor del af Alt_Cph 2014 Assemble, men det handler også ganske enkelt om ny formgivning og udvikling af tekonologien, hvor samarbejdet med kunsten er centralt. Der vil være kritiske perspektiver, men man vil kunne opleve mange vinkler, hvor det blot er berøringen med videnskaben, teknologien og kunsten, der er fællesnævneren.

En del af motivationen for årets messe har også været at sætte fokus på et felt, der ikke er særlig stærkt herhjemme, men som har haft stor bevågenhed i udlandet gennem de seneste år.

”Man kan tydeligt se, at der er en anden tradition i udlandet, hvor det er naturligt at se de her praksisser som en naturlig del af kunsten,” forklarer Henrik Menné, der oplever nogle langt større miljøer og flere kunstnere i udlandet i det her felt. Og som han påpeger er feltet ikke anerkendt ved akademierne herhjemme.

”Nogle af de kunstnere jeg har haft kontakt med i udlandet har været fuldtidsansat ved fx et naturvidenskabeligt institut, hvor de har lavet deres projekter, og det er jeg ret sikker på ikke forekommer i Danmark,” siger han og Anna Vallgårda supplerer:

”Nu inviterede vi ikke Olafur Eliasson, men han er jo et godt eksempel på en kunstner, der kalder det hans institut bedriver for forskning (Studio Olafur Eliasson i Berlin med 75 tilknyttede, red.). Der er han jo helt i tråd med det her felt. Og den strømning der går under termen ‘New Materialism’ udspringer netop af det fokus han bl.a. har haft på materiale, fysik og sansning.”

”Man kunne jo lidt polemisk spørge sig selv, om en sådan kunstner som Olafur ville kunne have realiseret det projekt herhjemme,” pointerer Faurby.

Billedserie

Messe

Alt_Cph 2014: Assemble

5 sep 2014 7 sep 2014

Alt_Cph
Se kort og tider

Del artiklen

'Anti-fremmedgørelse'

Facebook