Fortiede fortællinger

Fortiede fortællinger

Jane Jin Kaisen: Reiterations of Dissent, 2011, videostill

Billedserie

Loving Belinda

9 jan 2015 8 mar 2015

Jane Jin Kaisen

Galleri Image
Se kort og tider

Billedkunstneren Jane Jin Kaisen laver kunstnerisk forskning. Ved at behandle samfundsproblemer gennem kunsten ønsker hun at producere nye erkendelser, som er usynlige for den traditionelle forsknings blik.

”Et eller andet sted bedriver alle kunstnere kunstnerisk forskning”, starter Jane Jin Kaisen stille ud, da hun bliver spurgt om, hvad kunstnerisk forskning betyder for hendes praksis.

Hun er aktuel med soloudstillingen Loving Belinda på Galleri Image i Aarhus og har gennem det meste af sit virke beskæftiget sig med netop dette fænomen. Kunstnerisk forskning kan bredt beskrives som produktion af viden gennem en kunstnerisk proces. Til forskel fra traditionel akademisk forskning har den kunstneriske forskning mindre faste rammer for, hvad der kan defineres som viden og for, hvordan man når frem til nye erkendelser.

Læs anmeldelse af Loving Belinda

Ny viden
”Hvis man snakker om at bedrive forskning, så er man måske også nødt til at spørge, hvad det er for en type viden, man ønsker at tilegne sig, og hvem der opstiller parametrene for denne”, siger Kaisen og fortsætter, ”Den kunstneriske forskning stiller spørgsmål ved, hvordan vi overhovedet tænker og organiserer viden.”

I trit med, at der er blevet åbnet op for tværfaglighed inden for den akademiske verden er der også blevet åbnet op for nye former for generering af viden. Kaisen modtog i foråret 2014 et Ph.d.-stipendiat fra Novo Nordisk Fonden i kunstnerisk forskning og er dermed med til at udvikle denne nye undersøgelsesmetode i praksis.

Installations view af Reiterations of Dissent, Jeju April Third Peace Park, Sydkorea, 2013, foto: Yong Cheol
Installations view af Reiterations of Dissent, Jeju April Third Peace Park, Sydkorea, 2013, foto: Yong Cheol

Fortrængte spøgelser

Kaisen har gennem sine videoværker, interviews, performances og narrativt eksperimenterende film undersøgt mange forskellige emner kunstnerisk. Der findes samtidig en klar rød tråd gennem hendes virke.

”Overordnet er mange af mine kunstneriske projekter optaget af forskellige typer transnationale, politiske historier, som på en eller anden måde er omdiskuterede eller har været fortiet. De hjemsøger samtiden og konfronterer kollektive selvforståelser og betydningsdannelser.”

”Det er ofte historier, der er under tilblivelse, og som ikke er blevet skrevet ned nogen steder. De findes ikke nødvendigvis i et arkiv,” påpeger Kaisen.

Uskyldige billeder
Jane Jin Kaisen beskæftiger sig blandt andet med uudtalte magtrelationer, privilegier og neutraliserede kulturelle opfattelser. Disse problemstillinger er vanskelige for den traditionelle forskning at undersøge, da de ofte ligger skjult eller ligefrem fortrængt i samtiden og omhandler fragmenterede erindringer og registreres gennem flygtige fænomener som følelser og retfærd. Kaisens undersøgelsesområder er i sagens natur ikke synlige men derimod fortiede i samfundet.

”Den kunstneriske forskning kan på en eller anden måde udfordre billeder, som bliver taget for givet og som derfor er usynlige for ens blik eller bliver opfattet som værende uskyldige.”

Jane Jin Kaisen: Reiterations of Dissent, 2011, videostill
Jane Jin Kaisen: Reiterations of Dissent, 2011, videostill

Folkemord og folketraumer

Et eksempel på Kaisens kunstneriske forskning er hendes dokumentariske værk Reiterations of Dissent fra 2011, som modtog Montanas pris Enterprize. Gennem en montage af fem videoværker blev den skjulte massakre på 30.000 mennesker i 1948 på den sydkoreanske ø Jeju undersøgt fra fem forskellige perspektiver.

 ”Jeg finder den konventionelle dokumentariske genre ret problematisk”, siger Jane Jin Kaisen, da hun fortæller om hendes kunstneriske undersøgelser.

”Jeg får tit at vide, at mine værker er dokumentariske, fordi der ofte indgår filmoptagelser og registreringer af virkelige begivenheder og situationer. Men jeg kan godt lide at bryde med genrens form ved at gå væk fra den lineære fortællestruktur. Ofte arbejder jeg med mange forskellige narrative lag, hvilket gør, at man som beskuer er nødt til både at tage kritisk stilling til det, man bliver præsenteret for, samt den måde virkeligheden typisk fremstilles på.”

”Jeg synes, det er spændende at lege med genren og destabilisere tanken om, at man kan registrere noget objektivt. Så på en måde er det en slags anti-dokumentar, jeg er interesseret i.”

Ved at vise fragmenter af den samme tabuiserede historie fra forskellige perspektiver forsøgte Kaisen således at afdække de fortællinger om massakren, som ellers var blevet holdt skjulte og fortrængte af forskellige politiske agendaer i Sydkorea og USA efter Koreakrigens afslutning.

Jane Jin Kaisen, The Andersons, 2014
Jane Jin Kaisen, The Andersons, 2014
Loving Belinda
Kaisens udstillingsaktuelle værkserie Loving Belinda følger en noget andet form end den førnævnte. I en kunstnerisk ’mockumentary’ følger man gennem tre videoværker et fiktivt asiatisk-amerikansk par, der har adopteret en dansk pige ved navn Belinda. Gennem interviews med familien aner man skjulte fordomme, skæve kulturforhold og racisme.

 ”I Loving Belinda tænker jeg familien som et mikrokosmos af samfundet”, siger Kaisen og fortsætter, ”De magtrelationer, som udspiller sig i Belinda-værkerne, er måske nogle, vi kan se som et spejlbillede på de ting, der foregår lige nu omkring problematikker som race, migration og kolonialitet”

 Igen bliver det tydeliggjort, hvad den kunstneriske forskning kan få øje på, som traditionelle undersøgelsesmetoder måske ikke formår i samme grad.

 ”I Loving Belinda, omvender værkerne den raciale dynamik, som normalt er inden for adoptionsfamilien. Noget, som måske bliver taget for givet som et neutralt og antiracistisk billede, bliver vendt på hovedet og bliver nærmest utænkeligt,” siger Jane Jin Kaisen og fortsætter: ”Ved at bruge denne ret simple strategi viser det sig, at adoptionen er et hvidt privilegium, hvilket til dels har været undermineret af historier om adoption som et interracialt fænomen.”

 Jane Jin Kaisen, Loving Belinda, 2015, videostill
Jane Jin Kaisen, Loving Belinda, 2015, videostill

Usagte historier

”I en dansk kontekst er adoption blevet set i et humanitært og antiracistisk lys, men i de senere år har et stigende antal voksne adopterede fremlagt forskellige kritiske perspektiver på den måde at opfatte fænomenet på”, siger Kaisen. ”Der har været nogle samfundsdebatter i de seneste par år, som har gjort, at man ikke længere kan se adoption som noget uproblematisk.”

”Kunsten bryder med den akademiske tanke om, at viden og fortællinger skal følge en disciplinær orden, hvilket gør, at man kan sammenstille ulige og usagte historier”, afslutter Kaisen og understreger dermed en kunstnerisk relevans blandt samfundets skjulte og fortiede fortællinger.

Jane Jin Kaisen er født i Sydkorea og adopteret til Danmark i 1980.

Hun er uddannet ved Det kongelige Danske Kunstakademi og University of California Los Angeles. I 2014 modtog hun Novo Nordisks Mads Øvlisen Ph.d.-stipendiat i kunstnerisk forskning.

Kaisen er medstifter af kunstnerkollektiverne UFOlab og itinerant_sends_for_itinerant.

Jane Jin Kaisen bor og arbejder i København.

www.janejinkaisen.org

Billedserie

Loving Belinda

9 jan 2015 8 mar 2015

Jane Jin Kaisen

Galleri Image
Se kort og tider

Del artiklen

'Fortiede fortællinger'

Facebook