Udstilling
Different Worlds - Different Fields
5 apr 2014 17 aug 2014
Merete Barker
VejleMuseerne - Kunstmuseet
Se kort og tider
”Jeg har set de skønneste byer, den voldsomste natur og det usleste liv.” Fra Peru og Jordan til Tyrkiet og Indien - Merete Barkers rejser til forskellige lande og kulturer kan i øjeblikket udforskes i kunstnerens værker på udstillingen Different Worlds - Different Fields på Vejle Kunstmuseum.
Med udgangspunkt i sit maleri My own Town. Byen under. Byen over. (1989), der ejes af Vejle Kunstmuseum, præsenterer Merete Barker en billedverden, der rummer kunstneres rejseindtryk og fascination af sammenhængen mellem natur og kultur.
Selv beskriver Barker fundamentet for udstillingen således:
”Jeg har set byer bygget af den jord, de står på, og byer, der rejser sig af ørkenens sand. Jeg har set byer bygget på klippesiders fremspring, og byer, der står på toppen af bjerget, byer, der ligner bjerget, der er skjult i bjerget, og forsvinder for øjnene af én i et spil af camouflage af forvitrede stenmasser og overvældende vegetation. Jeg har set forskansede byer og byer, der er hærget af menneskers uforstand og naturens kræfter. Jeg har set eroderede byer og byer, der forsvinder i tåge og byer, der forsvinder i skrald.”
Udstillingen vises i anledning af kunstnerens halvfjerdsårs fødselsdag og præsenterer Barkers væsentligste værker fra de seneste femogtyve år.
Merete Barker (f. 1944, Birkerød) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (1973).
Hun er bl.a. repræsenteret med værker på Kunstmuseet Trapholt, Herning Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst, Nordjyllands Kunstmuseum og Folketinget.
Læs mere på: www.meretebarker.dk
I forbindelse med udstillingen udgives der en omfattende bog om kunstneren.
På udstillingens sidste dag, søndag d. 17. august, er der finissage og fejring af Merete Barkers halvfjerdsårsfødselsdag.
Udstilling
Different Worlds - Different Fields
5 apr 2014 17 aug 2014
Merete Barker
VejleMuseerne - Kunstmuseet
Se kort og tider