HEART-udstillinger til udlandet

HEART-udstillinger til udlandet

Cory Arcangel: self-playing nba. På All the Small Things af af Cory Arcangel, HEART - Herning Museum of Contemporary Art. Foto: Cory Arcangel Photo: Sacha Maric / Courtesy af kunstneren og Lisson Gallery

Det er lykkedes HEART - Herning Museum of Contemporary Art at sende to af museets helt store udstillinger til udlandet - Jesper Justs videoværk This is a Landscape of Desire, og nu Cory Arcangels All the Small Things.

”Vi turde slet ikke håbe på, at efterspørgslen på vores udstillinger ville være så stor” fortæller Holger Reenberg, HEART’s direktør. “Det giver blod på tanden, når vores produktioner arbejder videre i udlandet, og vi vil helt sikkert slå et slag for at sende flere udstillinger samme vej.”

Man kan vist godt tale om eksportsucceser når det kommer til HEART’s udstillingsprogram 2013-2014.

Jesper Justs udstilling This is a Landscape of Desire er efter sin premiere på museet i 2013, og efterfølgende rejse til Des Moines Art Center i Iowa, USA, nået frem til National Museum of Modern and Contemporary Art i Seoul, Korea.

Og den internationale interesse rammer nu også Cory Arcangels udstilling, All the Small Things, som i 2015 vil blive præsenteret på Reykjavik Art Museum, Island. Herudover er HEART i øjeblikket også i forhandlinger med Ullens Center for Contemporary Art (UCCA) i Kina.

This is a Landscape of Desire af Jesper Just kan ses på National Museum of Modern and Contemporary Art i Seoul, Korea frem til d. 3. august 2014.

All the Small Things af Cory Arcangel vises på Reykjavik Art Museum fra d. 31. januar 2015 til d. 14. april 2015.

All the Small Things af Cory Arcangel kan ses i Danmark på HEART - Herning Museum of Contemporary Art til d. 21. september.

Begge udstillinger er en del af HEARTs strategiske udstillingsprogram HEARTfuture, som støttes af det Obelske Familiefond.

Del artiklen

'HEART-udstillinger til udlandet'

Facebook