Goodiepal-værk optaget på SMK

Goodiepal-værk optaget på SMK

Goodiepal: El Camino del Hardcore ≈ Rejsen til Nordens Indre 2014. Foto: Magnus Kaslov.

Goodiepal

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Han har stjålet verdens dyreste lydeffektcomputer fra Det Jyske Musikkonservatorium, bevidst sået tvivl om sit eget mentale helbred og cyklet Europa tyndt i sin kabinecykel. Nu er Goodiepal også - netop med cyklen - blevet del af samlingerne på Statens Museum for Kunst.

“Et vigtigt bud på den kunst, der bevæger sig ud i verden og materialiserer sig i et socialt rum.” Sådan begrunder førsteinspektør og seniorforsker på SMK Marianne Torp indkøbet af Goodiepals værk med den lange titel El Camono del Hardcore ≈ Rejsen til Nordens Indre 2014.

Værket består bl.a. Goodiepals kabinecykel, som Goodiepal siden 2010 har tilbagelagt utallige kilometer i Norden og Europa på og bl.a. brugt som transportmiddel på en tur til Spanien – her suppleret med forskellige effekter fra hans rejser. Man kan se bøger, han har læst undervejs, hans tandbørste og gaver fra folk, han har mødt, i form af eksempelvis hjemmelavede kunstværker.

Værket udgør på denne måde en dokumenation af hans projekt, hvor han ikke bare foreslår andre måder at leve og bevæge sig rundt på – bl.a. i opposition til flyrejser, men er også et billede på vores drivkraft på Caminoen og mod Nordens – eller vores eget – indre.

El Camono del Hardcore ≈ Rejsen til Nordens Indre vises i Skulpturgaden, hvor man gennem de seneste år har vist værker med både en skulpturel og en social dimension. Man har bl.a. tidligere kunnet se en campingvogn af Kenneth A. Balfelt og FOS (Thomas Poulsen), der har fungeret som møderum og udsmykning i Mændenes Hjem på Vesterbro.

Goodiepal kan desuden opleves live på Statens Museum for Kunst, hvor han opfører Audiosvar #29 i forbindelse med den næste SMK Fridays den 9. maj, mens El Camono del Hardcore ≈ Rejsen til Nordens Indre allerede nu kan ses i Skulpturgaden på Statens Museum for Kunst.

Goodiepal

SMK - Statens Museum for Kunst
Se kort og tider

Del artiklen

'Goodiepal-værk optaget på SMK'

Facebook