Ugens kunstner – Jakob Jakobsen

Mange kunstnere vil stejle over at blive kaldt politiske, men det er en rammende beskrivelse af Jakob Jakobsens kunstneriske virke. Han formår at stille sig udenfor samfundets normer og responderer med indsigt og kritisk refleksion.

Dette kommer til udtryk i et bredt kunstnerisk spektrum af kunstinstallationer, videoer, hjemmesider, foreninger, fotos og intervention i det offentlige byrum. Jakob Jakobsen beskriver selv sit arbejde som kollektivt – han står sjældent alene som afsender på sine værker.

Asger Jorn og Jakob Jakobsen i samhørighed
Et eksempel på det vil kunne opleves fra den 14. juni 2014 og cirka 6 uger frem, hvor Asger Jorns ånd vil kunne mærkes på Silkeborg torv, når Jakob Jakobsen sætter spot på Asger Jorn som skribent og tænker. På Silkeborg torv kan man høre citater af Asger Jorn udvalgt af Jakob Jakobsen og indtalt af lokale. Værket er en del af den aktuelle JORN LAB på KunstCentret Silkeborg Bad, hvor man kan opleve Asger Jorn gennem tolv samtidskunstneres øjne. I værket forenes Asger Jorn og Jakob Jakobsen, som tænkere, aktører, politiske og ideologiske. Men hvor Asger Jorn til tider tvivlede på, om kunst og politik skal forenes, er Jakob Jakobsen ikke i tvivl.

Det Fri Universitet et avantgardistisk ekko
Ligesom Asger Jorn er Jakob Jakobsen en organisator med tiltro til det kollektive. I 2001 skabte Jakob Jakobsen, sammen med Henriette Heise, Det Fri Universitet i København i deres lejlighed på Nørrebro. Universitetet var ikke et typisk universitet med eksamener. På Det Fri Universitets hjemmeside, kan man næsten høre et avantgardistisk ekko, da universitet ønskede at skabe en diskurs om æstetik og dets nødvendige integrering i samfundet. Formålet var at skabe kritisk viden og et poetisk sprog. Det Fri Universitet lukkede i 2007. Læs mere på Det Fri Universitets hjemmeside.

Et indgreb i det offentlige rum
I 2008 i København kunne man den første dag i maj opleve en frygtelig forvirring. På cirka hundrede forskellige trafikskilte kunne man møde komiske påskrifter, blandt andet: ”Til forstyrrelse af samfundsordenen.” Jakob Jakobsen havde gennem internettet opfordret til at opklistre disse tekster, i protest mod anti-terror loven.

Anti-terrorloven foreskriver, at hvis man forstyrrer trafiksikkerheden, for at påvirke den offentlige orden, kan man blive dømt for terrorisme. Jakob Jakobsen ønskede at blive påtalt i forhold til denne lov, for at vise at man kan blive dømt for terrorisme, selvom man ikke er terrorist. Han blev dog ikke tiltalt for terrorisme.

Billedet som våben
Jakob Jakobsens projekt Billed Politik (2010), omhandler ligeledes terror. Med dette projekt problematiserer han den billedstorm, som han har oplevet siden 11. september, hvor billeder bliver brugt som et politisk våben for at skabe frygt.

Billed Politik kommer til udtryk i form af en hjemmeside, udstilling, filmserie, seminar og bogudgivelse. Jakob Jakobsen beskriver, at billedkunsten er som et teater, hvor kunsten bliver præsenteret på en scene. Det teatralske kunne mærkes i udstillingen, hvor ens krop blev omgivet af mørket, de eneste lyspunkter var de tre scener i form af videoskærme. På skærmene kunne man opleve socialpolitiske tragedier. På den ene skærm så man demonstrationen for at lukke asyllejren Sandholm lige udenfor København. Uønskede mennesker var omdrejningspunktet. På skærmen så man uønskede kroppe presset op mod et hegn. De repræsenterede de uønskede mennesker i Danmark. Jakob Jakobsens kunst formår at gøre opmærksom på billedets magt. Han bruger billedets magt som et våben mod samfundets magthavere.

Portfolio