Ugens Kunstner – Mette Vangsgaard

Mette Vangsgaard startede sin kunstneriske karriere som maler. Selvom hun i dag arbejder med et alsidigt materialevalg i sine collager, fastholder hun stadig maleriets kvaliteter i værkernes ekspressive energi, kæmpeformat og farvekomposition.

Med fragmenter bestående af papirudklip, tekstil og maleriske spor skaber Vangsgaard en særlig stemningsfyldt narration i billederne, hvor hun undersøger de miljøer og rum, vi befinder os i til daglig, såvel som de sociale handlinger og interaktioner, der udspiller sig der. 

I hendes billedunivers skildres det moderne liv i et humoristisk og poetisk sprog, hvor Vangsgaard blotlægger vores ofte ejendommelige tilbøjeligheder.

I den store collage Fitness Fitness, 2012, som er udført til Skovsnogen – en skulpturpark under åben himmel i en skov syd for Herning – skildrer Vangsgaard rummene og aktiviteterne i et fitnesscenter, der er opstillet som et billboard, man møder på sin vej gennem skoven.

Således står værket som en parentes med billeder af hændelser, skæbner eller situationer, der peger på den måde, vi vælger at bruge vores fritid.

Scenariet udstråler umiddelbart en optimistisk livsglæde, men når vi nærlæser detaljerne og konteksten, sættes der spot på livets umuligheder og absurditet: Vi står midt i skoven og naturen og kigger ind i de rum, hvor vi oftest vælger at bruge vores fritid.

Byens rum
Mange af Vangsgaards værker kredser om menneskets moderne liv i bymiljøer på den ene side, og på den anden side, hvordan det moderne menneske reagerer i mødet med naturen. Hun åbner op for en tolkning af bystrukturer og oplevelser af det omgivende byrum og naturen som rum, og ofte opbygger hun sit materiale til hele fantasibyer i collageform.

På udstillingen Vejen Ind Er Vejen Ud på Kunsthal Nord sammen med Sigen Jais kunne man blandt andet opleve Vangsgaards konstruerede byfacader præsenteret i målestokforhold 1:1.

Facaderne var syet sammen af gamle tørklæder, håndklæder og gardiner fundet i genbrugsbutikker.

De hang frit i udstillingslokalet som svævende kulisser med døre og vinduer, man kunne bevæge sig i gennem, og de åbnede op for en transcenderende fysisk og mental oplevelse af de forskellige virkeligheder, som vi bevæger os ind og ud af i forbindelse med vores aktiviteter og veje igennem byen.

Sammen med de materialeeklektiske husfacader præsenterede Vangsgaard serien Legs and Shoes and Texture bestående af en række små malericollager med motiver fra bybilledet som sko, ben, dørhåndtag og mure, hvis mange forskellige stofligheder peger ud mod en større sammenhæng udenfor værket.

Naturens veje
Også Vangsgaards keramiske arbejder viser poetiske fortællinger fra hverdagen, og de præsenteres ofte i samspil med hendes collager. 

Skulpturerne fremstår indledningsvist som næsten umærkbare observationer af nogle situationer eller øjeblikke i naturen, men afslører ved nærmere eftersyn urovækkende dimensioner som eksempelvis i skulpturerne Ruinen skulle snart fjernes…, Nogen havde forladt en bil ude i mosen og Kanoerne var ikke blevet brugt i mange år.

I disse skulpturer koncentreres små, tætte fortællinger i sort eller grønglaseret keramik om en uforsonlig verden mellem mennesket og naturen.

My Head is on Fire, My Fur is Itching
I Vangsgaards aktuelle udstilling My Head is on Fire, My Fur is Itching engagerer hun beskueren i vores sociale og emotionelle forhold til naturen, hvor den moderne civilisation sættes under en antropologisk lup.

I de nye collager tager Vangsgaard os væk fra gadebilledet for at vende blikket mod vores museale arkivsystemer. Her løfter hun sløret til et kig ind i de stille museumssale bestående af alskens genstande fra udstoppede dyr, planeter, malerier og arkivskabe med geologiske objekter.

I samspil hermed præsenteres en serie nye keramiske skulpturer af orangutanger i en samlet installation. Orangutangerne er alle placeret i mere eller mindre menneskeligt genkendelige situationer: Roende i en kajak eller fastlænket i utrygge situationer, mens andre er placeret på mærkelige strukturer af muterende menneskelegemer. I alle situationer synes aberne fremmedgjorte fra deres naturlige element.

Således perspektiverer Vangsgaard vores moderne civilisation og danner stemningsbilleder, som umiddelbart udstråler en humoristisk tilforladelighed, men som også blotlægger, hvordan vi mennesker har anvendt samlinger og arkiver til at fremlægge en bestemt forståelse af vores hverdag – samtidig med vi styrer naturen ind i til tider absurde sammenhænge.

Portfolio