The Making – skabelsen og samfundet

The Making – skabelsen og samfundet

Med Copenhagen Art Week 2014 bliver der sat fokus på processen som kunstnerisk præmis og produktion. (Pressefoto / Alt_Cph 2013)

Billedserie

Event

Copenhagen Art Week 2014

29 aug 2014 7 sep 2014

KUNSTEN.NU står bag Copenhagen Art Week og Art Weekend Aarhus.

Med Art Weekend Aarhus og Copenhagen Art Week 2014 ønsker KUNSTEN.NU at understrege kunstens væsentlige rolle i vores samfund. Og jo nærmere vi kommer kunstens arbejdsprocesser og ofte knap så tilgængelige tanker og manifestationer, jo klarere bliver netop den dedikerede dimension af samtidskunsten.

Middel og mål, proces og resultat er i nutidens kunstpraksisser svært at holde adskilt, eller snarere; det er ofte dimensioner, der er en del af samme greb. I et kunstnerisk værk i dag er resultatet ofte en pointering af processen, selve skabelsen, dialogen, bearbejdningen af materialet.

Oftest involveres vi netop som publikum i refleksioner og processer, der ligger bag værket. Det er her både nøglerne hænger og erkendelserne står på lur. Det er også en pointe i sig selv, at kunsten flygter fra resultatopgørelser, produktbetegnelser og markedsføringer i en markering af kunstens egenlogik og reflektionsrum, hvor kunstens indsats kræver tilsvarende indsats, tænkning og indføling fra modtageren.

Dét at blive skabt
Helt aktuelt er der i kunsten et fokus på spiritisme, materialets egenkraft, undersøgelser af arkivets magt og komplekser, det performatives relation til identiteten og en sanselig aktivering af kunstpublikummet. Nogle tendenser, der har en vis dybde, når man går nærmere.

Det prisvindende projekt ved Afgang 2013 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kristian Byskov og Andreas Rasmussen: BUBOS - en biotopisk sci-fi opera, 2013. (Foto: Carsten Nordholt)
Det prisvindende projekt ved Afgang 2013 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Kristian Byskov og Andreas Rasmussen: BUBOS – en biotopisk sci-fi opera, 2013. (Foto: Carsten Nordholt)
For når kunsten søger, forsker, arkiverer, performer og aktiverer, så er det lige så meget kunst som en undersøgelse af fænomener uden for kunsten, hverdagsfænomener, politiske strukturer, populærkultur, tanke- og handlingsmønstre, der præger samtiden.

Men i kunsten får vi fx modsat X-Factor mulighed for og udfordringer til at kunne reflektere kritisk over det ’at performe’ en identitet. Vi ser det ske i kunsten, med andre ord. Derfor giver det også mening, at vi i dag taler om kunst som ’grundforskning’. En skabelse, der reflektere over det at skabe og blive skabt.

Kunstens skabelser
Med KUNSTEN.NU begivenheder som Art Weekend Aarhus og Copenhagen Art Week er det oplagt at bruge anledningen til at præsentere det danske og udenlandske kunstpublikum for de mange facetter af kunstens skabelser, og så vidt muligt bringe kunsten og publikummet nærmere hinanden.

Og for at skabe endnu større indsigt i kunstens skabelser vil begge begivenheder – parallelt med de aktuelle udstillinger og aktiviteter i Aarhus og København – under titlen The Making også åbne døren for nogle arbejdsprocesser i kunsten, som sjældent blotlægges og typisk går forud for det vi oplever på kunstudstillingerne.

Midt i skærinspunktet
Kurator og projektleder Charlotte Bagger Brandt forklarer:

”Ambitionen med The making er at sætte fokus på selve kunstens substans – som noget der går på tværs af alle de rammer og strukturer vi udstikker for den. Det, der har optaget mig, er at skabe nogle situationer, hvor der opstår nye perspektiver på kunsten, både ved at invitere bagom, ind i og rundt om forskellige processer i det at skabe kunst eller arbejde med kunst. Som publikum oplever man ofte kun slutproduktet: udstillingen.”

”Med The making under Copenhagen Art Week og Art Weekend Aarhus har man rig mulighed for både at opleve udstillinger og for at gribe chancen til at se bagom kulissen og opleve nye skæringspunkter mellem kunst og samfund eller kunst og materiale.”

AND AND ANDs kiosk under dOCUMENTA (13), hvor projektet skabte nye handelsmodeller i det lokale. (Foto: Nils Klinger)
AND AND ANDs kiosk under dOCUMENTA (13), hvor projektet skabte nye handelsmodeller i det lokale. (Foto: Nils Klinger)

Proces og samfund
The making har to spor. Det ene spor dykker ned i processerne bag kunsten. Det andet spor ser nærmere på kunstens direkte livtag med samfundet.

Sporene skulle gerne lukke døren op for dels de synergier, der konstant opstår på tværs af det kulturelle felt, og dels gøre det klart, hvilke vilkår kunsten og kunstcenen udfolder sig på.

“Jeg finder det væsentligt at stoppe op og spørge ind til hvad en kunstscene fordrer (af institutioner, processer og strukturer), og hvad der kan udfordre scenen og bringe den videre? Altså et kuratorisk forsøg på en meta-diskussion af såvel kunstens som kunstscenens præmisser i dag,” pointerer Charlotte Bagger Brandt.

Én stor kunstfest
Men kunstdagene i Aarhus og København er også en direkte fejring af kunsten og dens livsbekræftende og bevidsthedsudvidende rolle.

KUNSTEN.NUs debat om kunst og vidensproduktion under Alt_Cph 2013. (Foto: Carsten Nordholt)
KUNSTEN.NUs debat om kunst og vidensproduktion under Alt_Cph 2013. (Foto: Carsten Nordholt)
Olafur Eliasson i samtale under CHART ART FAIR 2013. (Foto: Carsten Nordholt)
Olafur Eliasson i samtale under CHART ART FAIR 2013. (Foto: Carsten Nordholt)

Det vil sige at Art Weekend Aarhus og Copenhagen Art Week for en gang skyld samler aktørerne og udstillingsstederne; de små og alternative, de store og tunge, atelierne, gadekunsten, baggårdsprojektet, kunstprojekter i det offentlige rum og de aktuelle overlap mellem fx naturvidenskab og samtidskunst i én stor kunstbegivenhed.

At fejre kunsten
Direktør for Copenhagen Art Week og Kunsten.nu, Jan Falk Borup, udtaler:

”Den danske kunstscene er præget af engagerede aktører og dedikerede publikummer. Billedkunsten er derfor en populær kunstgenre, men fremstår også som fragmenteret. Selv om kunstmuseerne i disse år oplever en voldsom forøgelse af besøgende, er det tydeligt at kunstpublikummet endnu er uvante med at besøge udstillingssteder som ikke har samme formidlingsapparat som de store museer kan tilbyde.”

”Udover at give publikum mulighed for at komme ind under huden på billedkunsten ønsker vi også med Art Weekend Aarhus og Copenhagen Art Week at give publikum et overblik over kunstscenen og de nødvendige redskaber til at indtage den store vifte af kunstoplevelser som ligger og venter. Kunstscenen i København og Aarhus har nemlig udover markante kunstmuseer også en skov af kunsthaller, gallerier og kunstnerdrevne projektrum som på hver sin egen måde præsenterer og debatterer billedkunsten og problemstillinger omkring os. Kunstdagene er samtidig en fælles manifestation og en fejring af den høje kvalitet af kunst og formidling som kunstscenen præsterer.”

Den 28. marts lanceres programmet for Art Weekend Aarhus og Copenhagen Art Week med en anderledes og kunstnerisk kanalrundfart i København.

KUNSTEN.NU præsenterer:
Art Weekend Aarhus (AWA): 15.-18. maj 2014

Copenhagen Art Week (CAW): 29. aug.-7. sep. 2014

Læs mere om programmet på hjemmesiden:
www.copenhagenartweek.dk

Billedserie

Event

Copenhagen Art Week 2014

29 aug 2014 7 sep 2014

KUNSTEN.NU står bag Copenhagen Art Week og Art Weekend Aarhus.

Del artiklen

'The Making – skabelsen og samfundet'

Facebook