Mæcenat til Den Frie Udstillingsbygning

Mæcenat til Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstilingsbygning. Foto: Jens Markus Lindhe

Den Frie Udstillingsbygning
Se kort og tider

En gruppe private virksomheder har indvilget i at støtte økonomisk op om Den Frie Udstillingsbygnings udstillingsprogram.

Donationerne fra Mæcenatet går udelukkende til udstillingsprogrammet og dermed direkte til kunsten. Mæcenatet bliver derved et supplement til det offentlige drifttilskud, som Den Frie modtager. Bag støtten står fire designvirksomheder: Fritz Hansen, Kvadrat, Montana, og Rosendahl Design Group.

Jacob Holm, adm. direktør i Fritz Hansen A/S, er begejstret for at bakke op om Den Frie Udstillingsbygning:

”Jeg har personligt fulgt med i Den Frie Udstillingsbygnings aktiviteter gennem de seneste år og oplevet, hvordan de fortolker deres unikke arv på en tidssvarende og inspirerende måde. Mæcenatet er for Fritz Hansen en måde at støtte op om og vise vores opbakning til et spændende hus, der er inde i en meget positiv udvikling og som vi tror er på vej mod at blive en af de væsentligste samtidskunstinstitutioner herhjemme”.

Den Frie Udstillingsbygning arbejder efter eget udsagn på at blive dét sted, de nye tendenser først viser sig.

Malene Natascha Ratcliffe, udviklingsleder i Den Frie siger:

”Det har været vigtigt for os, at Mæcenatet består af virksomheder, der er oprigtigt optaget af samtidskunst og som har indsigt i behovet for at støtte en kunstinstitution, der dagligt kæmper for udviklingen af en kvalitativ og differentieret samtidskunstscene. Lidt firkantet kan man sige, at museerne tager sig af kunsten fra i går, de kommercielle gallerier tager sig at kunsten af i dag og Den Frie Udstillingsbygning tager sig af kunsten af i morgen”.

Den Frie Udstillingsbygning
Se kort og tider

Del artiklen

'Mæcenat til Den Frie Udstillingsbygning'

Facebook