”Hvis der er magi i skabelsen…”

Jerry Gorovoy er en spinkel ældre herre med et stort fuldskæg. Den hvide skjorte og lyseblå jakke hænger løst omkring kroppen. Han taler langsomt og omhyggeligt. Stemmen er lav, men fingrene ekspressive, når han forklarer. Og så vil han absolut ikke stå i centrum. Det er værkerne og udstillingen, han vil fortælle om, ikke ham selv eller hans relation til Louise Bourgeois.

Men når nu han faktisk har været tæt på Louise Bourgeois i 30 år og temaet for udstillingen er Alone and Together, så må jeg nødvendigvis spørge ind til deres relation.

”Vi mødtes i 1980,” fortæller Jerry Gorovoy, ”Jeg gik på kunstskole og arbejdede deltid på et galleri. Dér lavede jeg en gruppe-udstilling, hvor en af hendes skulpturer var inkluderet. Louise kom og så udstillingen og inviterede mig hjem og viste mig alle de her smukke tegninger, og så lavede jeg en solo-udstilling med hende og begyndte at arbejde for hende, først en eftermiddag, så en dag, så to dage og til sidst fuld tid. ”

Ingen primadonna-klicheer
I et interview tilgængeligt på internettet har jeg ellers læst, at deres første møde startede med, at hun skældte ham huden fuld, fordi han havde hængt hendes skulptur forkert op. Men Jerry Gorovoy undgår behændigt alle de åbninger, jeg tilbyder ham til at fortælle anekdoter om Louise Bourgeois’ diva-optrædener.

Det er ret sympatisk. Ja, hun havde et heftigt temperament, og ja, hendes værker er motiveret af hendes personlige psykologiske erfaringer, men Gorovoy vil ikke bidrage til nogen klicheer om den skøre og emotionelt ustabile kunstner.  

”Vi havde vores øjeblikke”, er det tætteste, han kommer på det.

Ellers fremhæver han igen og igen hendes intelligens, hendes kunsthistoriske belæsthed og samtidig hendes selvstændighed i forhold til hvad, der evt. var hot på kunstscenen.

Hun fulgte sit eget spor, og måske er det derfor, hendes værker stadig i dag fremstår så aktuelle?

Gennembrud som 70-årig
”Der var en udstilling på Foundation Beyeler, hvor hendes arbejde blev vist i samspil med samlingen, og det var fascinerende at se… Louise med Picasso, Louise med Giacometti, Louise med Léger… og hendes værker så ikke gammeldags ud. Historien har ikke absorberet dem. Légers værker derimod så meget gammeldags ud. Hans værker er næsten knyttet til en særlig tidsepoke,” fortæller Gorovoy.

Louise Bourgeois blev født i Paris i 1911, men flyttede til New York med sin mand, kunsthistorikeren Robert Goldwater i 1938, og boede der til sin død i 2010.

Selv om hun arbejdede og udstillede som kunstner siden 1940’erne, var det først i 1982, da hun var 70 år gammel, at hun fik sit store kunstneriske gennembrud med en retrospektiv udstilling på MOMA i New York.

”Da vi mødtes, var hun ikke særligt kendt. Hun havde et undergrunds renommé, men var ikke rigtigt kendt. Det var før hendes store retrospektive udstilling på MOMA i 1982. Indtil da havde hun kun udstillet sjældent, og ofte meget forskellige ting, så folk kunne ikke rigtigt binde det sammen til en helhed. I dag arbejder kunstnere i mange forskellige udtryksformer, video, skulptur, fotografi, og så videre, men det gjorde man ikke dengang. Så MOMA-udstillingen var vigtig, for den samlede hendes værker fra 1940’erne og frem og viste, hvordan det var forbundet.”

Louises helvede
Udstillingen på Faurschou Foundation har også en retrospektiv karakter. Den tager udgangspunkt i Faurschou Foundations samling af værker, som spænder over hele Louise Bourgeois’ oeuvre og kobler dem sammen gennem tematikken ”Alone and Together.”

”Titlen er taget fra et gouache-værk, som består af to tegninger. På den ene tegning er der et par, på den anden en individuel figur. Den er baseret på idéen om at være alene i et forhold. For Louise var det et helvede at være alene. Hun havde virkelig behov for en anden person til at definere sig selv. Hun kunne ikke lide at blive efterladt eller at være alene. Det går tilbage til hendes barndom. På den anden side, er det også vanskeligt at være afhængig af en anden. Der er masser af problemer i det.”

Selvindsigten som kunstnerisk motor
Temaet ”Alone and Together” er for Gorovoy meget vigtigt i forhold til Louise Bourgeois’ psyko-dynamik:

“Hun var opmærksom på, hvad hun følte og noterede sine følelser, både i ord, og i skulpturel form. Hun diagnosticerede sine følelser og havde en stærk tro på selvindsigt. Hvad sker der, når man er alene? Hvilke former for uro, er der forbundet med det?  Hvad sker der, når man er sammen med en anden? Hvordan påvirker det krop og sind? Hendes opfattelse af rum er også koblet til det psykologiske. Trækker du dig ind i dig selv, er du aggressiv, medfølende eller ønsker du at ødelægge noget?”

Magi i erfaringen
Men selv om hendes værker er personligt motiveret, så behøver man i kuratorens øjne ikke at vide noget om hendes historie for at erfare dem.

“Hun går dybt ind i sig selv og kommer ud på den anden side med noget som på en eller anden måde er universelt. Louise sagde: “mit arbejde handler om mine problemer, og ikke alle vil være interesseret i mine problemer”. Men det er også fint. Du kan sagtens sætte pris på hendes værker på grund af deres formelle udtryk, deres intensitet eller din egen personlige reaktion på dem. Hun sagde noget i retning af: ”Hvis der er magi skabelsen, så er der magi i erfaringen af værket”.”