Ugens Kunstner – Lene Desmentik

Ugens Kunstner – Lene Desmentik

Rollercoast, 2009. Lærketræ og stål. L: 800 cm. Foto: Lene Desmentik

Billedserie

COURT OF COMPLEXITY

18 maj 2013 16 jun 2013

Peter Chr. Petersen, Lene Desmentik

KUNSTPAKHUSET
Se kort og tider

Lene Desmentiks konstruktivistiske og materialebevidste værker befinder sig i feltet imellem skulptur og installation. Hendes konstruktioner og deres sammenkoblede elementer indeholder altid en flig af erindring, humor og en åbenlys invitation til involvering i de fysiske og mentale rum hun skaber. Hun er i øjeblikket udstillingsaktuel sammen med Peter Chr. Petersen på udstillingen Court of Complexity på Kunstpakhuset i Ikast. På udstillingen vises udelukkende værker i sort, hvid og rød.

Lene Desmentik
Lene Desmentik
Lene Desmentiks lærketræsskulptur Rollercoast fra 2009, og et markant værk på Sculpture by the Sea i Århus samme år, er typisk for hendes enkelhed, når det gælder materialer og evnen til at indlejre erindring og humor. Værket rummer desuden det tilbagevendende og karakteristiske arkitektoniske element: døren.

Rollercoast er en kombination af en badebro, et loop og en dør på klem for enden. Den stod ude i vandet, så det var ikke umiddelbart adgang til den fra stranden uden at få våde ben. Man kunne åbne døren og skue ud i det blå. Lene Desmentik har hentet inspiration til værket fra sin barndom, som hun har tilbragt forskellige steder med hav og vand.

Som øvrige af hendes værker, for eksempel det karruselformede værk Platform 7 (2003), rummer det elementer af hukommelsesbilleder fra barndommen og dens lege.
 
“Jeg tror, at inspirationen kommer ligesom i cirkler, og jeg har helt klart nogle elementer, som dukker op fra tid til anden,” fortæller hun.

Den åbne dør
Lene Desmentik er i sin kunstpraksis optaget af den måde, vi bevæger os igennem rummet både fysisk og mentalt. Vi går over en plads, vi går gennem et hus, vi går ind af en dør – eller ud. Der er altid en bevægelse, som bringer os videre. Denne konstante fornemmelse af bevægelse er til stede via de døre, der kan optræde mere eller mindre symbolsk eller rituelt i hendes værker.

Ud over Rollercoast indgår der blandt andet dør-elementer i Uden titel (2006), Erindringsrum (2008) og Campanile (2011). Døren bringer automatisk og logisk betragteren ind i værket. Døren antager under tiden lidt samme surreelle karakter som fænomenet kendes fra Magritte. Værket Uden Titel er et sådant drømmeagtigt og særegent fejlkonstrueret rum og tableau med referencer til barndommens gemmeleg under bordet.

Campanile, 2011. Bemalet mdf, 30 x 30 x 60, 90, 120, 150, 180, 210, 240 cm.    Foto: Lene Desmentik
Campanile, 2011. Bemalet mdf, 30 x 30 x 60, 90, 120, 150, 180, 210, 240 cm. Foto: Lene Desmentik

“Der foregår altid en bevægelse igennem en åben dør, også selvom du kun ser et billede af den. Dette oplever man tydeligt i for eksempel maleren Vilhelm Hammershøis interiørbilleder, hvor blikket ofte ledes igennem de åbne døre. Døren som symbol har også været brugt i religionen og kunsten som billede på et møde eller overgang mellem forskellige verdener.

Selv ser jeg den åbne/halvåbne dør som et billede på en bevægelse, der leder en videre i livet til nye erfaringer og oplevelser. Den halvåbne dør kan være der, hvor man møder mere modstand eller hvor der skal udvises forsigtighed. Men den er også ledende for nysgerrigheden: hvad mon der findes på den anden side?”, forklarer Lene Desmentik om sin fascination og motiviske brug af døre.

Arkitektoniske referencer
Der er flere klassiske og moderne arkitekturreferencer i Lene Desmentiks både sammensatte og transparente værker. Eksempelvis huse og tårne i mange afskygninger bevidner hendes kredsende og vedvarende interesse for at give betragteren mulighed for at skabe og bevæge sig igennem forskellige typer rum, fysiske såvel som mentale.

Erindringsrum, 2008. Blå Rønne granit, hvid Carrara marmor og pulverlakeret stål. Foto: Lene Desmentik
Erindringsrum, 2008. Blå Rønne granit, hvid Carrara marmor og pulverlakeret stål. Foto: Lene Desmentik

For eksempel er den åbne stålkonstruktion med titlen Erindringsrum et rum, der er sammensat af erindringsfragmenter. Klyngen af huse i Landvinding (2007) er formet af hvide legoklodser og har referencer til barndommens land, men tillige til moderne parcelhuse og modulbyggeri. Værket Babel (2010) er bygget op af tomme kvadratformer; det fortæller om en konstruktion og idé af skrøbelige og idealistisk-utopiske karakter. Der er ofte denne dobbelthed af noget konkret og noget idealistisk i hendes værker og rum.

Bygger rum
Hertil kommer, at hun i værkkonstruktionerne leger med materialesammenstød. Et klassisk materiale som marmor (f.eks. hvid Carrara marmor) sammenstilles med cortenstål eller træ (f.eks. finér, birketræ eller imiteret træ). Materialekontrasterne taler samme enkle, men formalistiske, sprog som værkernes stramme form.

I en verden med talrige grænseproblematikker bygger Lene Desmentik transparente og opløste ”rum” af enkle arkitektoniske former, et fåtal af farver og kontrasterende materialer,  som vi kan bevæge os ubesværet og legende ind i med kroppen, med blikket og med erindringen.

Portfolio:

Fred, 2012. Tusch og broderi på papir. 21x32,5 cm. Foto: Jens Didriksen
Fred, 2012. Tusch og broderi på papir. 21×32,5 cm. Foto: Jens Didriksen

Torden, 2011. Tusch og broderi på papir. 21x32,5 cm. Foto: Jens Didriksen
Torden, 2011. Tusch og broderi på papir. 21×32,5 cm. Foto: Jens Didriksen
Skulptur til Århus Vestre Provsti 2010. Et friluftsalter i krydsfinèr, 240 x 80 x 210 cm. Foto: Lene Desmentik
Skulptur til Århus Vestre Provsti 2010. Et friluftsalter i krydsfinèr, 240 x 80 x 210 cm. Foto: Lene Desmentik
Babel, 2010. Bemalet træ, 100 cm x 70 cm x 70. Foto: Lene Desmentik
Babel, 2010. Bemalet træ, 100 cm x 70 cm x 70. Foto: Lene Desmentik
Grid, 2009. Bemalet træ, 420 x 420 x 50 cm. Foto: Lene Desmentik
Grid, 2009. Bemalet træ, 420 x 420 x 50 cm. Foto: Lene Desmentik
Rollercoast, 2009. Lærketræ og stål. L: 800 cm.    Foto: Lene Desmentik
Rollercoast, 2009. Lærketræ og stål. L: 800 cm. Foto: Lene Desmentik
Landvinding, 2007. Bemalet træ, legoklodser, sort marmor og bemalet stål.    70 x 140 x 240 cm. Foto: Lene Desmentik
Landvinding, 2007. Bemalet træ, legoklodser, sort marmor og bemalet stål. 70 x 140 x 240 cm. Foto: Lene Desmentik
Forgrund: Twilight, 2006. Glasfiber, stål, træ, højtaler, musik komponeret af Jakob Myrhøj. Baggrund: Hills in Haifa, 2006. Lambdafoto, 100x150 cm. Fra udstillingen Grænseland. Foto: Lene Desmentik
Forgrund: Twilight, 2006. Glasfiber, stål, træ, højtaler, musik komponeret af Jakob Myrhøj. Baggrund: Hills in Haifa, 2006. Lambdafoto, 100×150 cm. Fra udstillingen Grænseland. Foto: Lene Desmentik
Uden titel, 2006. Bemalet mdf, hvid Carrara marmor, filt og elpære.    240 x 165 x 200 cm. Foto: Lene Desmentik
Uden titel, 2006. Bemalet mdf, hvid Carrara marmor, filt og elpære. 240 x 165 x 200 cm. Foto: Lene Desmentik
Between Wall and Wildernes, 2006. Fra udstillingen Grænseland. Egeparket,     stål, kulørte pærer, hvid Carrara marmor, mursten, hjul. Mål: variable. Foto:     Lene Desmentik
Between Wall and Wildernes, 2006. Fra udstillingen Grænseland. Egeparket, stål, kulørte pærer, hvid Carrara marmor, mursten, hjul. Mål: variable. Foto: Lene Desmentik
Labyrinten er husets sokkel II, 2005. Akryl, finér og uldstof.    190 x 120 x 245 cm. Foto: Lene Desmentik
Labyrinten er husets sokkel II, 2005. Akryl, finér og uldstof. 190 x 120 x 245 cm. Foto: Lene Desmentik
Lyttepost 7, 2005. I samarbejde med komponist Michael Nielen.    Finér, hjul, hvid Carrara marmor og en lydkomposition i 7 takter af Michael Nielen.    Foto: Lene Desmentik
Lyttepost 7, 2005. I samarbejde med komponist Michael Nielen. Finér, hjul, hvid Carrara marmor og en lydkomposition i 7 takter af Michael Nielen. Foto: Lene Desmentik
Labyrinten er husets sokkel, 2004. Akryl, glasfiber, finér og tæppe. 81 x 100 x 137 cm. Foto: Lene Desmentik
Labyrinten er husets sokkel, 2004. Akryl, glasfiber, finér og tæppe. 81 x 100 x 137 cm. Foto: Lene Desmentik
Lysthus, 2004. Fra udstillingen Hvid marmor på Thorvaldsens museum. Hvid Carrara     marmor, polycarbonat, træ, stål, uldstof, elpære. 160x220x140 cm. Foto: Lene     Desmentik.
Lysthus, 2004. Fra udstillingen Hvid marmor på Thorvaldsens museum. Hvid Carrara marmor, polycarbonat, træ, stål, uldstof, elpære. 160x220x140 cm. Foto: Lene Desmentik.
In Between Spaces, 2003. Udsmykning til Hærens Hovedværksted,     Værkstedsområde Brødeskov. Bianco Cristal og Blå Rønne granit. Foto: Lene Desmentik
In Between Spaces, 2003. Udsmykning til Hærens Hovedværksted, Værkstedsområde Brødeskov. Bianco Cristal og Blå Rønne granit. Foto: Lene Desmentik
Roundabout, 2003 fra udstillingen Platform 7. Gulvpladefinér, jern, stålrør, hjul og     kugleleje. Diameter: 300 cm. Foto: Lene Desmentik
Roundabout, 2003 fra udstillingen Platform 7. Gulvpladefinér, jern, stålrør, hjul og kugleleje. Diameter: 300 cm. Foto: Lene Desmentik
Meeting, 2002. Hvid Carrara marmor, finér, imiteret parketgulv, stål, lystofrør,     mursten og hjul. Foto: Lene Desmentik    200 x 200 x 250 cm.
Meeting, 2002. Hvid Carrara marmor, finér, imiteret parketgulv, stål, lystofrør, mursten og hjul. Foto: Lene Desmentik 200 x 200 x 250 cm.

Født 1967 i Nibe, men bor og arbejder nu ved Odder. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1996 – 2002.
Desmentik har blandt andet lavet udsmykninger til Århus Vestre Provsti og Hærens Hovedværksted Brødeskov for Forsvarets Bygningstjeneste.
Af udstillinger kan nævnes Grænseland hos Galleri Ebbesen,

Rund på gulvet på Kunsthallen Brandts, HVID MARMOR på Thorvaldsens Museum, Local Heroes i Vestjyllands Kunstpavillion, Sculpture by The Sea i Aarhus og Kammeraterne i Den Frie Udstillingsbygning.

Billedserie

COURT OF COMPLEXITY

18 maj 2013 16 jun 2013

Peter Chr. Petersen, Lene Desmentik

KUNSTPAKHUSET
Se kort og tider

Del artiklen

'Ugens Kunstner - Lene Desmentik'

Facebook