Henning Damgaard-Sørensen død

Henning Damgaard-Sørensen død

Maler og billedhugger Henning Damgaard-Sørensen. Foto: Ole Haupt

Maleren og billedhuggeren Henning Damgaard-Sørensen er død 85 år gammel.

Maleren og billedhuggeren Henning Damgaard-Sørensen er død 85 år gammel.

Henning Damgaard-Sørensen var især kendt for sin indsats for det danske kunstliv som formand for kunstnersammenslutningen Grønningen og Udstillingsbygningen ved Charlottenborg, for flere betydningsfulde offentlige udsmykninger og som skarptskrivende debattør.

Henning Damgård-Sørensen arbejdede i et nonfigurativt formsprog, hvor han med enkle geometriske former og rene, klare farver tilstræbte at give en fornemmelse af rytme og bevægelse i værkerne.

Henning Damgaard-Sørensen debuterede som autodidakt kunstner på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1950. Han blev medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen i 1966 og blev sammenslutningens formand fra 1969-89. Fra 1987-1996 var han formand for Udstillingsbygningen ved Charlottenborg, og medlem af Statens Kunstfonds udsmykningsudvalg 1978-81.

Hans kunstneriske værk har omfattet offentlige udsmykninger som Kildeskovshallen i Gentofte (1970/73), Haderslev Rådhus (1974), Husum Skole (1975), Høje Taastrup Station (1985) og på LO-Skolen i Helsingør (1969-87) samt Rigshospitalet i København (2000-08).

Henning Damgaard-Sørensen modtog Eckersberg medaillen, Ny Carlsbergfondets store rejsestipendium, Frederiksborg Amts store kulturpris og Ridderkorset.

Henning Damgaard-Sørensen døde fredag d. 19 april.

Del artiklen

'Henning Damgaard-Sørensen død'

Facebook