Et rigtigt kys

Nogle gange åbner der sig en lille varmeblomst i maven, når man ser et billede. Sådan havde jeg det med Tammam Azzams billede, hvor bombekrater bliver til ornamentik og kysset insisterende klæber sig til facaden af et nu ubeboeligt bygningskompleks.

Det er ikke bare mig, der er blevet rørt. Fem timer efter Facebook upload var billedet delt af over 14.000 mennesker og 20.000 mennesker havde ‘liked’. På cirka otte uger er tallene vokset til henholdsvis 32.840 og 35.496.

Behøver man have været der selv?
Jeg har ikke været i Syrien. Billedet er havnet i min inboks, som en vedhæftet fil til en pressemeddelelse skrevet i London af Pelham Communications, der fiffigt nævner kunstnerens gallerist, som sandsynligvis har bekostet markedsføringen. Jeg er ikke længere så rørt, men betragter nu køligt billedet. Det er tydeligvis en vellignende gengivelse af Gustav Klimts ikoniske maleri Kysset fra 1907-1908, hvor manden og kvinden med krampagtige nakker men sammensmeltede kroppe finder sammen på en blomstermark under en himmel af bladguld.

Kunstneren Tammam Azzam er årgang 1980, han er født i Damaskus men bor og arbejder i dag i Dubai. Han kalder sit værk Freedom Graffiti. Det viser sig, at han ikke har vovet liv og lemmer og faktisk malet kysset som grafitti på ruinerne, men blot digitalt smeltet to billeder sammen.

Følelseskalkule
Azzam har også lavet billeder af en håndgranat med blomster, Gauguins sydhavskvinder ved et flygtningelejrtelt og Mona Lisa foran en ruin. Det virker lidt for nemt, men jeg kan ikke komme udenom, at kysset gik lige ind.

Allerhelst ville jeg forestille mig historien om en lokal kunstner, der, når bombestøvet har lagt sig, betragter sin smadrede gade og midt i denne elendighed trodsigt ser en omfavnelse mellem to mennesker, et kys. Måske gør det ikke noget, at billedets produktion og markedsføring synes at være behændigt kalkuleret og knap så autentisk. Måske skal jeg pakke min kynisme sammen og blot se det sentimentale og tiltalende i kysset, med det forbehold, at jeg som kulturel europæer genkender et hovedværk fra kunsthistorien. Billedet har sandsynligvis ikke samme effekt for den, som ikke kender Klimt. Men her er det. Bliver du rørt?

“Revolution”
Kunstneren er ikke uforbeholdent glad for den megen opmærksomhed og ærger sig over, at medieomtalen kalder den Syriske opstand for borgerkrig. I en opfølgende pressemeddelelse udtaler han: “Der er ikke borgerkrig i Syrien, der er revolution! Mine syriske brødre og søstre kæmper ikke for magtovertagelse, de kæmper for at vælte regimet for at ændre fremtiden i Syrien: kultur, filosofi, samfund. Syrere ønsker ikke at slås, vi begyndte opstanden fredeligt og blev tvunget til at kæmpe, fordi vi blev nødt til at forsvare os.”

Selv flygtede han sammen med sin kone og deres datter allerede i september 2011. I alt 25 kunstnere blev hjulpet fra Syrien til Dubai af Ayyam Gallery, der blev grundlagt i Damaskus. Måske er det i orden at lave billeder af krigen, på afstand af krigen. Sålænge kunstneren er mærket og ved, hvad han taler om, så kan det lykkes at ramme os også.