Ugens Kunstner – Julie Nord

Julie Nord etablerer i sine figurative tegninger og malerier et grænsefelt mellem fiktion og virkelighed, mellem det fantastiske og det konforme og ikke mindst mellem individet og den ydre verden. Individet er her ofte børn og præpubertære væsner i besiddelse af et tilsyneladende vildtvoksende indre liv.

Læs også:
Julie Nord og Peter Land i kunstnerisk samarbejde – Interview

Deres gådefulde blikke står i skarp kontrast til de ph-lamper, parcelhuse og gråspurve, som også befolker Julie Nords værker. Dette sammenstød mellem det enkelte menneske – dets følelser og tankeliv – og de sociale systemer, det indgår i, står centralt i Nords praksis.

Julie Nord arbejder med blyant, akvarel, filtpen og tusch på papir, med installation og med video. Særligt hendes detaljerige værker på papir har en grafisk, næsten illustrativ karakter.

Hun henter bl.a. sin inspiration fra gyserfilm, børnebogsillustrationer og outsiderkunst, og selvom motiverne kan forekomme nærmest absurde (kæledyr med menneskehoveder, spøgelser, levende påklædningsdukker) – har de samtidig en stærkt realistisk kvalitet over sig, som udspringer af værkernes ofte genkendelige, ikoniske situationer.

Læs også:
Familiemønstre som uhygge – Anmeldelse af Julie Nord: Just Like Home

Det ovale portræt
Et af de velkendte motiver Julie Nord undersøger i sine nyere værker er portrættet. No Title (The Oval Portrait) (115 x 185 cm) forestiller et gammeldags tapet i mintgrønne og rosa farver. På tapetet hænger en blyanttegning i oval ramme af en pige i fuld figur. Hun åbner sin kjole ved maven, og afslører derinde et parcelhus i klassisk 60’er stil. Værket er skabt med akvarel og blyant på papir til Nords soloudstilling Xenoglossy på Aros, 2010.

Værkets mange virkeligheder – eller måske snarere rum (tapetets rum, pigens rum, parcelhusets) – spejler beskuerens virkelige kontekst: I værelset med det mintgrønne tapet hænger et værk på væggen på samme måde som The Oval Portrait hænger på en væg foran beskueren.
På den måde spørger værket inden for hvilken ramme – og med hvilke forventninger – beskueren opfatter et såkaldt portræt.

Portrættets kvalitet er forbundet med noget sandfærdigt, en realistisk afbildning af den portrætterede og præsenteres ofte i en intim kontekst. Det hænger i dit hjem, forestiller dine nærmeste og reflekterer deres personlighed.

Læs også:
Julie Nords tungetale – Interview

Det er udgangspunktet for Julie Nords arbejde med familieportrættet i hendes seneste værker fra 2011 og 2012. Men i The Oval Portrait såvel som i rækken af nyere arbejder forsvinder det virkelighedstro portræt til fordel for små piger med huse i deres maver eller figurer i tydelig portrætpositur, men med et ansigt af tapet eller bare et hvidt tomrum, hvor ansigtet skulle have været.

Julie Nord anfægter ikke bare forestillingen om et 1:1 forhold mellem virkelighed og værk, men i høj grad også den traditionelle portrætgenres påstand om et direkte oversætteligt forhold mellem portrættets udtryk og den portrætteredes personlige, indre egenskaber.

Hos Nord er portrættet ikke en vellignende afbildning af et menneske, men snarere en måde at undersøge individets og identitetens konstruktion og iscenesættelse.

Forventningerne til det figurative, realistiske værk udfordres i kraft af sammenstillingen af de umage, uproportionelle, ‘forkerte’ motiver – og det tvinger beskueren til at balancere i en sammenstykket virkelighed af lige dele identifikation og fremmedgørelse.

Portfolio