Ugens Kunstner – Peter Linde Busk

Baggrund og praksis
Linde Busks værkpraksis forholder sig til overgange, modsætninger og grænser. Det gælder eksempelvis overgangen mellem figuration og abstraktion, altså problemstillinger vedrørende selve det at skabe billeder.
Eller det gælder en motivmæssig undersøgelse af modsætningsforholdet mellem en indre følelsesmæssig tilstand og den ydre verden og den tilstand, sammenstødet mellem disse to måtte afstedkomme.

Peter Linde Busks inspirationskilder spænder vidt, fra ny-klassiske tv-serier som Deadwood, The Wire og Breaking Bad til litteraturhistoriens antihelte og afvigere som Don Quixote, Raskolnikov eller Arthur Rimbauds beåndende seer.

Det fælles omdrejningspunkt er outsideren, der står uden for samfundets definerede normbegreber. Linde Busk forholder sig på samme måde til termer og begreber hentet fra sociologiens og psykologiens videnskabelige felt og inddrager disse, både i forhold til sit billedsprog og sin arbejdsmetode.

Ligesom eksempelvis Cobra-malerne eller Picasso, interesserer Linde Busk sig for de knap så feterede sider af billedtraditionen; herunder børnetegninger, folkekunst og psykologiens syn på psykisk syges særlige måde at afbillede verdenen på.

Hans billeder er befolket af skæve og forvredne personer, som ofte står alene eller i en lille skare af forvredne fæller. Det grimme og ukontrollerede står i skarp kontrast til det sirligt ornamenterede og den gennemarbejdede materialitet, som også er så kendetegnende for Linde Busks værker.

I værket “Change ain’t looking for friends, change calls the tune we dance to” ses eksempelvis en genkendelig figur på en flade af et underliggende mønster. Figuren er forvredet i sin form, måske er der tale om to figurer? De delvist udflydende elementer i figuren gør, at man bliver i tvivl, hvor grænserne går.

I kataloget til Linde Busks udstilling ”The Staging Area”, peger kunsthistoriker Camilla Skovbjerg Paldam, med reference til psykologiens tolkninger af sindslidendes kunst, på mønstrenes funktion som den ordende tendens i forhold til det ekspressivt figurative, idet mønstret her bliver et gitter, et forsvar mod omverdenens blik.
Men også en beskyttelse mod det indre kaos. Mønsteret eller gitteret holder sammen på individet og forhindrer, at den indre verden falder fra hinanden.

Der er et stort fysisk nærvær i Linde Busks produktion. Som en omvendt arkæolog bygger han lag på lag i sine malerier og collager. Han smider ikke noget ud. Kasserede værker og overskydende materialerester bliver omhyggeligt gemt for at kunne indgå i en ny kontekst og værkproduktion.

Ofte har han lærreder klistret fast på ateliergulvet, så de over tid kan optage malerklatter, støv og spor af aktiviteter fra andre arbejdsprocesser, der tilfældigvis måtte overgå dem. På den måde får værkerne en del af kunstnerens egen historie iboende i sig.

Anderledes forholder det sig med kunstnerens skulpturer, idet han her har fokus på lerets rå umiddelbarhed som ideal for at udtrykke og rumme det spontant ekspressive. Han er i sin arbejdsproces hele tiden opmærksom på materialets og mediets muligheder og begrænsninger.

Portfolio